Brev

Tænker for meget

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige dreng.

 

Tusind tak for dit brev. Det er rigtigt godt at du skriver, fordi det lyder ikke rart at have de tanker, som du går rundt med. Det er ikke meningen at man skal have følelsen af at gå i panik, når man skal sove eller når man er alene. 

Det er helt normalt at man tænker på døden, når man er barn og ung. Men det lyder som om du bruger meget tid på det, og at det virkelig går dig på. Det er en god strategi at høre musik, da det kan hjælpe en med at blive afledt fra de tanker, man har i hovedet. Andre synes det hjælper at tegne, ringe til en ven, spille computer eller noget helt andet. Men at blive afledt når tankerne kører i hovedet kan ikke stå alene. Det vigtigste er, at man også skal tale med andre om, hvordan man føler og hvad man tænker. Har du forklaret for din mor lige præcis hvad du føler, og at det går dig så meget på, at du råber og græder? Måske kan du vise hende brevet du har sendt til os? Eller har du nogen anden du kan tale med? Måske en ven, en lærere eller en bedsteforældre? 

Hvis det ikke hjælper at tale med nogen du kender, så synes jeg, at du skal spørge en af dine forældre om at komme til lægen. Lægen kan måske hjælpe med, hvordan du kan få ro på og hjælp til at styre bekyrmingstankernne, når de driller. Det kan også være en god idé, at du kan snakke med skolens psykolog. Måske kan din lærer eller dine forælde hjælpe dig med det eller måske ved du selv, hvornår psykologen er på din skole?

Jeg håber, at du får hjælp til at få styr på tankerne. Du er også meget velkommen til at ringe ind til os på 116111

Kærlig hilsen.

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat