Kære pige på 15 år
Det er rigtig godt, at du skriver til os. Det lyder bestemt ikke rart, at du spekulerer på, om du måske er syg af kræft.
Hvis du går og er bekymret, kan tankerne nemlig vokse sig større, sådan at du næsten ikke kan tænke på andet. Derfor er det rigtig vigtigt, at du taler med nogle voksne om de bekymringer og tanker du har.
Jeg vil forsøge at berolige dig med, at det er meget usandsynligt, at en ung pige som dig skulle være alvorligt syg. Det er super godt, at du er opmærksom på din krop - bliv ved med det. Men jeg tænker, at du fremover skal lade være med at læse om sygdomme på nettet. Det er så nemt at blive bekymret og føle, at man har alle symptomerne.
I stedet vil jeg råde dig til, at tale med dine forældre, når du bliver bekymret. Dine forældre kan også vurdere, om det er en idé, at I tager til lægen, så du kan blive beroliget.
Jeg kan godt forstå, at du bliver urolig. Blandt andet fordi din far har haft kræft. Jeg ved fra andre børn og unge, med en syg forælder, at man nemt bliver bekymret og urolig. Både for sin far, men måske også for sig selv eller andre i familien.
Taler du mon med nogen om din fars sygdom?
Der findes flere steder, hvor man kan tale med voksne, eller andre børn, om hvordan det er, at have en forælder der er syg. Det kan være rart at høre, at man ikke er den eneste. Måske kan du tale med dine forældre om dette, eller en lærer på din skole? Der findes også rådgivninger, du kan kontakte. F.eks. Børn, unge og sorg - http://www.bornungesorg.dk/chatten/ eller Kræftens Bekæmpelse: https://www.cancer.dk/omsorg/sorggrupper-boern-og-unge/sorggrupper-kort/
Når man er bange, som du er, kan det være svært at berolige sig selv. Tit kan det være en stor lettelse, at dele frygten med andre. Bare snakken kan hjælpe, og gøre dig mere rolig.
Du skriver også, at du er bekymret for din veninde. Jeg synes, at du lyder som en omsorgsfuld pige, der vil det bedste for din veninde – og din veninde er heldig, at hun har sådan en god veninde som dig.
Det kan være svært at være vidne til, at én som man holder af ikke passer på sig selv og har det så svært, som du beskriver. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig magtesløs og bange. For hvad skal man gøre, når ens veninde har det rigtig svært og ikke vil hjælpes?
Lysten til at ændre noget, skal komme fra din veninde. Uanset hvor meget man holder af et andet menneske, kan man ikke ændre eller hjælpe personen, hvis de ikke selv vil. Du kan forsøge at inspirere hende, ved at fortælle hende, at du er bekymret og at du holder af hende – og at du synes det er vigtigt, at hun får hjælp.
Det er også en stor ting for dig, at gå med. De problematikker som du beskriver, at din veninde tumler med, er noget som hun skal have hjælp til af nogle voksne. Derfor vil jeg råde dig til, at snakke med en voksen, som også kender din veninde. Måske hendes mor, dine egne forældre eller en voksen i skolen. På den måde, er der nogle voksne der tager ansvar for at passe på din veninde og sørge for, at hun får noget hjælp. Det lyder det som om, at hun har brug for. Og det fortjener hun.
Du, og din veninde, kan altid ringe, chatte eller SMS´e til BørneTelefonen. Her kan man tale med en sød rådgiver, som er klar til at lytte og hjælpe dig videre. Helt gratis og anonymt.
De bedste tanker og ønsker
fra BørneTelefonen
