Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Svimmel og underlig vejrtrækningen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årige pige

Tak for dit brev, hvor du meget fint beskriver, hvordan du har det.

Når jeg læser dit brev, hæfter jeg mig ved at du har sat kryds i feltet: At være bange. Mon du har en fornemmelse for hvad problemet kan være? Hvis du er bange, er det vigtigt, at du får hjælp. Jeg kan se, at din mor gerne vil hjælpe dig. Det kan være svært for forældre altid at vide, hvordan man hjælper bedst, fordi der kan være så mange følelser omkring ens børn. Derfor ville det være godt, at du også fortæller hende, at du er bange for hvad det er. Hvis man er bange kan det påvirke vejrtrækning og puls, fordi vores krop reagerer på det vi føler og tænker.

Du beskriver, at du og din mor er i gang med et eksperiment. Det kan godt være at din krop reagerer med svimmelhed, men så er det måske for meget I sætter igang. Jeg ved ikke om, I stille og roligt trapper op med mængden af mad, men det kunne måske være en idé? Når du har det sådan som du beskriver det, er det måske en bedre løsning at få professionel hjælp i stedet for, at I forsøger jer frem. Det kan måske være med hjælp fra lægen, så I får lagt en plan sammen, og også en plan for, hvis planen ikke helt virker. Hvad tænker du om det?

Du har sammen med din mor snakket med lægen. Han har undersøgt dig for, om der ligger noget fysisk til grund for svimmelhed og vejrtrækningen. Det mener læge ikke er tilfældet, så måske ligger der noget psykisk. Hvis det er tilfældet, vil det være en god idé at kontakte en psykolog. Hvis det er en mulighed, kan du gå til din egen læge igen og bede om en henvisning til en psykolog. Måske kan du også få nogle vejrtrækningsøvelser, som hjælper til at give kroppen ro på, så den ikke reagerer så voldsomt.

Du er også velkommen til at ringe eller skrive ind til os på 116111, hvis du har brug for at snakke med os på BørneTelefonen. Vi har også et tema på vores hjemmeside om at få ro på. Hvis du har lyst kan du læse om det her: Bange – få ro på tankerne

Det er dejligt, at din mor gerne vil hjælpe dig, men måske kan hun også have brug for at tale med en anden voksen om problemet. Hun har mulighed for at ringe på ForældreTelefonen  på 35 55 55 57.

Jeg håber du kan bruge mit svar ellers er du altid velkommen

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat