Kære pige på 11 år - snart 12 år
Mange tak for dit brev!
Det lyder som en svær periode, du gennemgår lige nu.
Andres forventnigner
Jeg tænker, at det måske ville være godt for dig at fortælle dine veninder, at du har det sådan.
Det kan være rigtig godt at få talt om det, så du får det ud af hovedet og kroppen, hvor de forstyrrer din søvn, og så de ved, at de skal holde lidt igen med at forvente ting af dig, som du har svært ved at overskue. Og kan nemt være, at de kan genkende disse følelser hos sig selv.
Jeg synes også, at du skal tale med dine forældre om det, for det kan blive ret alvorligt, hvis du ikke kan sove om natten. Manglende søvn påvirker ens trivsel, altså hele din dag og dit overskud. Hvis man er træt, er man ofte ekstra følsom, og så skal der ikke så meget til, før man føler, at hele verden er imod én.
Så mit bedste råd er, at du taler med dine forældre og dine veninder om det.
At finde ro i sig selv
Noget andet, som du måske har brug for, er ro. Så hvad med at tage et par dage, hvor du bare går hjem og får lavet lektier og slapper af med noget, som du ved gør dig glad og giver ro.
Kan du mon lide at læse? Det kan nemlig også være en god måde at få slappet af på. For nogle mennesker virker det beroligende at læse fx en halv time, inden de går i seng, så får de ro i hovedet, så de lettere kan falde i søvn. Det kunne du prøve.
Eller måske kunne det være hyggeligt at se noget fjernsyn med dine forældre eller søskende.
Det kan også være en god idé at gå en lang tur - gerne uden telefonen, så du kan få helt ro i dig selv.
Det kan du i hvert fald tænke over.
Dine nye lærere
Jeg kan ikke forestille mig, at din klasselærer bevidst vil have dig ned med nakken. Jeg tror måske ikke, at hun ved, hvordan du har det.
Kunne det være, at du kommer til at sende nogle signaler, der viser det modsatte?
Nogle gange, når man føler, at nogen er efter én, kan man komme til at virke hård og afstandstagende, selvom om man føler sig sårbar og uretfærdigt behandlet. På den måde kommer det hele til at føles værre. Jeg siger ikke, at det er sådan, det er! Men måske du kunne lægge mærke til, hvordan du reagerer overfor din klasselærer. Og så kunne du også spørge dine veninder, hvordan de oplever det.
Jeg håber, at hun blev mildere, da du begyndte at græde, for der fik du da virkelig vist, at du ikke er hård. Jeg synes, at det er rigtig rart at høre, at du tør vise det, når du bliver ked af det. Det er en vigtig egenskab. SÅ flot!
Jeg vil foreslå, at du enten selv taler med din klasselærer om situationen - du kunne fx skrive til hende på ElevIntra, eller tale med dine forældre om det, så de kan hjælpe dig.
Det er i hvert fald super vigtigt, at du føler, at det er rart at være sammen med dine lærere, for du skal jo være sammen med dem nogle år endnu.
Jeg mener helt bestemt, at det kan blive bedre, og jeg tror, at din klasselærer ville blive glad, hvis du fortalte hende, hvordan du har det. Det kan løse mange ting og forhindre misforståelser.
At være i puberteten
Til sidst vil jeg lige sige, at din oplevelse af forventninger og uretfærdig behandling godt kan skyldes, at du er godt på vej ind i puberteten.
Selvom du kun er 11 år, så sker der meget i kroppen lige nu. Derfor kan menstruationen også være meget uregelmæssig. Der kan godt gå meget lang tid imellem i din alder, og der kan også gå meget kort tid imellem. Kroppen er ved at lære sig selv nogle rutiner, og det kan tage tid.
Og så er det jo meget forskelligt, hvor gammel man er, når man får menstruation første gang. Nogle er 11 år eller yngre, mens andre er helt op mod 14 år eller lidt ældre.
Puberteten kan også få alle dine følelser til at føles meget voldsommere, end de plejer. Hormonerne i kroppen forstærker ligesom det hele.
Mange får det sådan, at når de er "nede", så føles det nærmest som om, at hele verden er ligeglad med én, at man ingen betydning har, og at folk bare behandler én megadårligt, fordi man er "ingenting".
Men sådan forholder det sig slet ikke. Det er simpelthen alle ens vilde følelser, der får det hele til at føles meget værre, end det er.
Selvfølgelig, hvis det bliver ved med at være sådan, så skal man tale med nogen om det, så man kan få hjælp til at få det bedre. Og netop derfor synes jeg, at du allerede nu skal tale med dem, du oplever, gør dig ked af det og har for store forventninger til dig.
For selvom de måske ikke mener det sådan, så er det stadig sådan, du føler det. Det skal de lytte til, og jeg er sikker på, at de godt kan forstå dig, hvis du gør dig umage med at fortælle, hvordan det hele føles.
Rigtig meget held og lykke med at få det bedre! Jeg ønsker dig det allerbedste!
