Stressende bror
Altså jeg har altid haft en følelse indeni om at min lillebror ville være min undergang fordi som helt lille har vi hele tiden været meget sammen og der er så 4 års forskel på os og vi har så altid været ret tætte så vi har skændes om mange ting og sådan kommet op og slås og sådan noget som alle brødre og søstre sikkert gør og nu er han så sådan 7-8 år gammel og er begyndt og tænke mere over ting
altså jeg har så været hjemme fra skole i over et år det er så en anden historie der handler om jeg har autisme og det gjorde så at jeg flyttede skole men ja han begynder så og tænke og fordi jeg er hjemme og egentlig gerne vil i skole igen er jeg meget trist om aftenen og græder meget så altså det medføre så til at jeg også får nogle tanker hvor jeg ikke har lyst til at leve og det snakkede mig og min mor så om igår og altså sådan nogle tanker har kommet meget i mit liv men altså jeg gør aldrig noget og jeg ved jeg aldrig vil gøre noget så jeg tror så måske altså enten hørte min lillebror mig tale om det eller at han bare er en psycopat af en slags?
Men altså idag skændes vi over et eller andet jeg så ikke kan huske og så begynder han at siger at han forstår ikke hvordan jeg fortjener at trekke vejret af en eller anden grund og så spørger jeg så ind til det og så siger han at jeg skal dø og det skete sådan her kl 6 idag efter aftensmadstid og min mor var til møde fordi hun er lærer og sådan noget så hun var der ikke så jeg blev så ked af det rigtig meget indeni men mig og min lillebror er så ikke så tætte mere så jeg gad ikke bare og sidde og tude så jeg skrev det til min mor og hun lovede så at snakke med ham om det når hun kom hjem
men altså imens hun var på arbejde og da hun var hjemme altså jeg har allerede på et tidspunkt lavet et brev om den her tanke men jeg har det bare sådan at nogle gange føler jeg at nogle folk ikke “fortjener” en visse ting af en eller anden grund men altså de tanker gør mig mega ked af det og det tænkte jeg så om min bror hver gang han sagde for eksempel jeg er tørstig eller sådan noget
altså selve det her brev har jeg ikke snakket om noget af det med min mor men altså jeg har iværtfald nogle problemer med når jeg tænker på nogle ubehagelige ting så kan jeg bare ikke få de ubehagelige tanker ud af mit hoved igen som sådan normale mennesker nok kunne skubbe væk men det kan jeg så ikke og jeg tror det har noget at gøre med min autisme men min autisme er sådan i en grad fra 1-10 så er den på 1 så ikke særlig slemt af hvad jeg kan se så det kunne vel sagtens værre en af mine ulember
men altså jeg elsker min bror men jeg tror Van hader mig og det gør så at jeg tænker at hvis han bliver sur at han måske kunne dræbe mig eller et eller andet og det gør at jeg stresser og er ked af det og så fordi at jeg heller ikke er i skole er jeg konstant derhjemme hos min familie så sådan synes i jeg skal holde afstand til ham eller et eller andet, andet?