Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Stress og Angst

Jeg er en pige på 10 år, (snart 11) jeg er derimod moden.

Men jeg har det som sagt svært, da jeg er ikke sikker på at jeg har angst, men jeg ihverfaldt problemer med at stole på folk, jeg kan ikke forklare det for nogen. Jeg bliver meget hurtigt stresset over små ting, jeg overtænker alt, og hvad folk synes om mig.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det godt, jeg har også dårlig ryg, forstoppelse, asthma o.s.v.. Jeg ved ikke hvad der sker, jeg er bare stresset over de mindste ting 24/7. Mine forældre og venner forstår det ikke, og tage det derfor ikke som noget. Hvilken kan stresse mig endu mere, jeg er tit træt, og bliver nervøs hvis jeg siger noget, og får et negativt svar.

Jeg har aldrig følt at det er normalt, men det siger mine forældre det er, når jeg prøver at forklare det, ved jeg ikke hvordan. Jeg vil bare godt have det fixet, men når jeg ikke er sikker på hvad det et, så er det svært. Alt har nemlig gået ned for mig.

Jeg håber at det ikke er for skørt at høre på.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 10-årige pige

At være ung er både en af de mest oplevelsesrige perioder af ens liv, men kan for nogle også være en af de hårdeste perioder af ens liv. Rigtig mange børn og unge bekymrer sig meget om hvad folk tænker om dem, og har svært ved helt at kunne stole på andre mennesker. For nogle er det fordi de har oplevet at blive svigtet, og for andre er det bare sådan de har det i en periode. For de fleste er det noget der bliver bedre med tiden.

Det lyder ikke rart med alle de ting du går og slås med. Det er normalt at tingene går op og ned imens man er ung. Man kan derfor godt have perioder hvor man har det dårligt, hvor det stadig er normalt – men hvis man går og har det dårligt hele tiden skal der dog gøres noget ved det. Det er jo ikke meningen man skal gå og have det dårligt eller føle sig stresset hele tiden.

Du skriver at dine forældre ikke tager det seriøst, og ikke rigtig forstår dig. De fortæller dig at det du oplever, er normalt. Har du prøvet at fortælle dem det på samme måde, som du har gjort til dit brev herind? – Nogle gange kan det være svært helt at forklare hvordan man har det når man snakker, og det kan derfor være de ikke helt ved hvor meget det fylder for dig.

En måde du kan vise dem, hvor meget det betyder for dig, det du oplever, er at vise dem dit brev herind, og mit svar til dig. På den måde kan de måske se hvor meget det egentlig fylder for dig. Det kan godt være at det du oplever, er helt normalt som de siger – men hvis du går og har det dårligt, er det vigtigt at I får snakket sammen igen, om at du har det skidt. Så kan I sammen lægge en plan for hvad I skal gøre.

Hvis det er svært at snakke med dine forældre om det du går og oplever, kan du faktisk også snakke med din klasselærer – hvis du er tryg ved ham/hende. De har taget en lang uddannelse så de forstår børn og unge godt, og kan derfor tit komme med nogle gode råd til en. Ellers kan de også hjælpe med at kontakte dine forældre, så de forstår hvordan du har det.

Ud fra det du beskriver i dit brev, lyder det til at der er flere ting der går dig på, der til sammen gør at du bliver stresset. Hvis din astma, dårlige ryg og forstoppelse er noget der plager dig i hverdagen, kan det være du sammen dine forældre skal snakke om en tid hos lægen, så det kan blive bedre. Når man føler sig stresset handler det nemlig om at prøve at løse nogle af de ting der fylder for en.

Jeg håber du prøver at snakke med dine forældre igen om hvordan du har det, så de kan hjælpe dig til at få det bedre.

Hvis du har brug for det, og har mod på det er du også altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116111 – så vil vi rigtig gerne snakke med dig!

De bedste hilsener

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat