Stress?

Kære pige

Tak for dit brev. De ting, du er så god til at beskrive i dit brev, er alle ting, som kan være rigtigt svære at gå rundt med. Du har oven i købet kunnet mærke, at det på det sidste er blevet værre og på den måde alvorligt. Du har brug for hjælp til at få det godt, så du ikke skal gå rundt og føle dig ked af det. Derfor er det rigtigt godt, at du har haft modet til at skrive herind. Jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe ved at give dig nogle ideer til, hvad du kan overveje.

Det første, der falder mig ind, når jeg læser dit brev, er, at din opvækst på mange områder nok har været anderledes end mange af dine venner og veninder. Og du har været gennem flere ting end mange i din omgangskreds. Det har måske gjort, at dine venner og veninder kan have svært ved at sætte sig ind i din situation, og i, hvordan du har det? Og måske derfor har de svært ved at se, at man nogle gange kan have det så svært og måske være helt nede i kulkælderen, så det kan være svært at overskue at komme i skole?

Du skriver, at du oplever en nervøsitet i maven, og at når du er syg, er det oftest småsyg med kvalme, hovedpine og ondt i halsen. Det får mig til at tænke på, at det måske er det, man kalder psykosomatiske symptomer. Psykosomatiske symptomer betyder, at fx hovedpinen og ondt i maven skyldes, at man ikke trives psykisk. Psykosomatiske symptomer er meget almindelige hos folk, der har det svært, og at du måske også har dem, fortæller mig, at du har brug for hjælp til at få det bedre.

Du føler, at du ikke kan koncentrere dig i skolen og ikke kan overskue selv de mindste ting. Her tror jeg, at det skyldes, at tankerne omkring alle de ting, du har været igennem, og tankerne omkring, at du måske har stress, fylder for meget til, at du kan koncentrere dig om andre ting. Dette er helt normalt, og når du får noget hjælp til at kunne håndtere nogle af alle disse ting, vil du langsomt kunne koncentrere dig om andre ting igen, ligesom du lettere kan overskue ting.

I skolen har det naturligvis også gjort det ekstra hårdt for dig, at du har fået nye lærere, og at du derfor ikke længere har din gamle dansklærer, som vidste, hvordan du har det, og som du kunne snakke med. Du skriver, at du ikke rigtigt har lyst til at skulle fortælle det hele igen til din nye lærer. Det kan jeg godt forstå kan virke næsten uoverskueligt. Men samtidig tænker jeg, at det måske kunne være en god ide, at der var en af dine lærere, der vidste lidt om, hvordan du har det? De nye lærere ser det måske bare som om, du ikke gider følge med i timerne, at du pjækker og ikke gider skolen. Her kunne det være meget godt for dig, at mindst en lærer forstod, hvad du kæmper med, og at det nogle gange er en sejr over dig selv, at du overhovedet har kunnet dukke op. Måske kunne du overveje at vise en af dine lærere dit brev her til brevkassen, og evt. mit svar?

Din far har siddet i fængsel det meste af din opvækst, og det kan jeg forestille mig har været svært for dig at håndtere. Det har - ganske som du har skrevet - gjort, at dig og din far ikke har det mest normale far/datter forhold. Her håber jeg, at dig og din far hen ad vejen kan få snakket sammen og få et mere normaliseret far/datter forhold.

Du skriver, at din lillebror bor hos sin far, der har været meget voldelig overfor din mor. Du skriver ikke, om han også er eller har været voldelig overfor din lillebror. Men jeg tænker, at når din lillebror bor hos sin voldelige far, kan hverdagen være uforudsigelig, og stemninger kan hurtigt ændre sig. Måske har din lillebror også brug for hjælp? Du kunne måske give ham nummeret til BørneTelefonen (116 111) og foreslå ham at ringe dertil?

Alle disse ting oven i, at din mor har fået stress, har gjort det svært at kæmpe mod alle de ting, du kæmper mod. Og det har også gjort, at du er bange for, at der noget galt. Som du selv skriver, har du mange symptomer på stress. Fx at du svinger mellem at føle dig normal og være helt nede i kulkælderen, at du føler dig ked af det, at du ikke kan koncentrere dig i skolen og kan have svært ved at overskue selv de mindste ting og at du meget tit er syg. Jeg kan ikke på baggrund af dit brev afgøre, om du har stress eller ej. Men jeg kan i hvert fald afgøre, at du trives dårligt i hverdagen og har brug for hjælp til at få det bedre.

Så selvom du ikke er meget for det, vil jeg – ligesom de tests, du har taget på nettet, - foreslå dig at gå til lægen. Du har i dit brev været rigtig god til at beskrive det, der er svært for dig. Så måske kunne du overveje at tage brevet med og vise til lægen – evt. sammen med mit svar?

Jeg håber, at du har kunnet bruge nogle af mine råd og ideer. Hvis du har brug for flere eller har brug for at snakke, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen