Brev

Stick n poke

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige,

Jeg kan høre, at du har rigtig mange fortrydelser og bekymringer om den tatovering. Hvor er det godt, at du har skrevet til os, så du ikke er helt alene med dine tanker om tatoveringen.

Jeg har ikke den store viden om stick n poke, men jeg kan læse at du har sat dig grundigt ind i det. Det er rigtig godt. Hvis den burde gå væk efter 3 måneder, vil mit allerbedste råd være at vente. Så er der jo heldigvis ikke så lang tid igen.

Jeg vil bestemt ikke anbefale dig, at skære eller stikke mere i dig selv. Der er heldigvis ikke sket noget endnu, men du kan få betændelse, eller få lavet et sår, der har svært ved at hele eller andre ting, som ikke er godt. Jeg tænker, at en måde at skjule den på, indtil den er helt væk kan være make-up. Et godt lag foundation, kan måske dække den, indtil den er helt væk.

Jeg synes, at jeg i dit brev kan mærke, at du virkelig fortryder, at du har lavet denne tatovering. Og jeg tænker, at det måske kan være rart for dig, at dele det med dine forældre.

Jeg kan godt forstå, hvis du frygter for deres reaktion, når nu de er så meget modstandere. Men måske, vil de bare blive glade for, at du er ærlig, og at du søger hjælp og trøst hos dem.

Det gode ved din historie er jo også, at din tatovering gerne skulle gå væk inden for lidt tid, og at du derfor har lært noget om, hvordan du har det med tatoveringer på din egen krop.

Hvis du kan, vil jeg virkelig anbefale dig, at tale med dine forældre om det. Det føles altid rart at være ærlig og ofte vil forældre også sætte pris på ærligheden.

Jeg vil minde dig om, at du altid kan bruge BørneTelefonen til yderligere rådgivning. Du kan evt. ringe, hvis du vil have råd til, hvad du kan sige til dine forældre. Du kan ringe på 116 111, der sidder voksne klar til at tale med dig.

Held og lykke.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat