Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spøgelser

Hej hjælp.

Jeg er en pige på 9år,

min veninde og mig så mange gyserfilm engang, jeg er blevet meget på virket af det, og jeg er meget bange når jeg skal sove, nogle gange.

Jeg kan ikke engang se maleficent nu, da jeg syntes at skrigene var skræmmende.

Jeg er bange for ånder, og jeg kan ikke tåle at høre om dem, over de sociale medier er oså mange historier hvor der står meget uhyggelige ting, og det skræmmer mig.

hilsen pige

Pige, 9 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 9 år.

Det lyder til, at du har set nogle film som måske ikke lige var noget for dig.  Det er helt normalt, at man kan blive bange for gysere og fantasere om, at det måske er rigtigt det der sker. Selvom man synes, de er skræmmende kan det også være være så spændende, at man bliver ved med at se dem. Men det er ikke rart at ligge om aftenen og føle sig bange.

Derfor vil det være en idé, at du snakker med dine forældre om det - både det med film og med ånder, så I sammen kan finde ud, hvilke film der vil være gode for dig at se. Der er mange både børn og voksne, som beslutter sig for, at de bare ikke ser gyserfilm. Så vil du med tiden tænke mindre på de ting, som gør dig bange. 

Hvis du ikke kan falde i søvn og gerne vil tænke på noget andet, så kan det være en idé at se noget sjovt og hyggeligt.Hvis tankerne bliver ved med at fylde, er det også en god idé, at du lige går hen og og får hjælp fra dine forældre eller venner, der er gode til at berolige og snakke om det, at spøgelser og ånder ikke findes. 

Nogle gange kan man også snakke med sig selv om, at det ikke er virkeligt, det man ser, men at det er helt almindelige skuespillere med helt almindelige liv. 

Det er mest vores fantasi, der kommer til at finde på mere, når vi har set eller oplevet noget, som man bliver bange for. Derfor er det godt, at du allerede er begyndt at se færre gyserfilm, så måske det bedste for dig vil være, at fortælle om det til dem omkring dig, når du bliver bange. Jeg vil også foreslå dig, at du ikke ser gyser film i periode - fx i en måned og ser hvordan du har det med. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat