Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spiseforstyrret?

Hej BB

Jeg er en pige der lige er fyldt 13.

De sidste 2 år er gået med en yoyo vægt.

Det startede med at min mor og papfar begyndte at skændes derhjemme.

Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle håndtere det og snakkede ikke med nogen om det.

I skolen var jeg blevet ‘Den tykke’. Så ja – jeg begyndte at koncentrere mig om maden, for at aflede mig selv fra min mor og papfars skænderier, og for at blive ‘Den tynde’.

Til at starte med spiste jeg bare ikke hele min frokost, bare den halve. Så spiste jeg slet ikke noget frokost. Så spiste jeg heller ikke morgenmad (når jeg altså var alene om morgenen, hvilket jeg er/var ofte).

Jeg tabte mig meget (kom fra 46 kg til 41 kg) og min mor roste mig for mit vægttab, hvilket bare gjorde mig mere motiveret til at tabe mig.

Jeg blev ekstrem god til at lyve omkring mad og lavede minimum 15 minutters cardio hver dag – ikke meget det ved jeg. Men min mor blev bekymret og snakkede lidt med mig om spiseforstyrrelser. Det gik op for mig at jeg nok var på vej i den retning og droppede træningen, men spiste stadig kun aftensmad og nogen gange dessert. Men jeg tog på – gætter på at min forbrænding var meget lav.

Langsomt begyndte jeg at spise mere og tog på. Og så begyndte det igen efter jul. Var vokset (154 cm) og kom helt ned på 34 kg den sommer. Min mor spurgte mig ofte hvad jeg havde spist til morgenmad og frokost og snack – det ærlige svar var jo ingenting, men det blev ikke et ærligt svar.

Hun var tæt på at ringe til lægen en aften, da hun var overbevist om at jeg havde bulimi (har aldrig kastet op med vilje, men har prøvet) men fik hende overtalt til at lade være. På det tidspunkt var min mor og papfar blevet skilt. For at hun ikke forsøge at ringe igen, droppede jeg den minimum 60 minutters cardio hver aften. Og siden da har jeg taget støt på.

Jeg kan spise morgenmad nu, men skipper altid frokost og det ender ALTID med overspisning om eftermiddagen (idag åd jeg 600 ml is, og ALT for meget chokolade!) og jeg er bange for at blive overvægtig nu, men kan ikke holde mig fra maden, og hver aften sidder jeg på mit værelse og græder, og min mor har ikke snakket med mig ang spiseforstyrrelser siden hun ville ringe til lægen og jeg har ikke snakket med hende om det, men har planlagt at tabe mig fra på lørdag af. 

Kan ikke holde mig ud. Og på en måde vil jeg gerne have at min mor finder ud af det – så jeg kan få hjælp, men tør ikke få hjælp, for så skal jeg bare tage ENDNU mere på, ellers så siger de at jeg er for tyk til at have en spisefortsyrrelse, og mine tanker er et stort mylder som jeg snart ikke selv kan finde rundt i!

Undksyld for det lange brev … Havde brug for at komme ud med det.

Hilsen den tykke pige.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Tak for dit brev. Hvor er det stærkt af dig, at du har skrevet til brevkassen, når du ellers føler, at du ikke helt har mod på at bede din mor om hjælp til at komme ud af alle de forvirrende og svære tanker omkring mad og din vægt.

I forhold til alle dine tanker omkring mad og vægt er det ofte sådan med spiseforstyrrelser, at man bliver ramt af dem, fordi man føler, at der er noget i livet, man ikke helt kan kontrollere eller er tilfreds med. Hvis man er omgivet af meget kaos i en tid (det kan både være pga. af noget, der sker omkring en, men det kan være pga. ens egne tanker), kan det virke rart at kunne kontrollere et eller andet: og det sker så desværre sommetider, at det bliver maden/vægten. Problemet er “bare”, at man jo faktisk ikke kontrollerer maden og vægten på en måde, som er god og sund for sig selv. Det kan være meget usundt at leve med en yoyo-vægt, både for kroppen, men også for ens sind og tanker. Det er enormt krævende og tærende, at man hele tiden tænker på sin vægt og på, hvor meget man nu har spist, og hvornår man “må” spise igen. Måske har du oplevet, at du nogle dage faktisk har svært ved at koncentrere dig om ret meget andet end mad?

Jeg fornemmer også tydeligt, at du godt ved, at det forhold, du har til mad og din vægt lige nu, faktisk ikke er særlig sundt. Når man sulter sig selv, og derved ikke giver kroppen nok energi, kan medføre livsvarige skavanker og mén – især hvis man samtidig presser sin krop med en masse motion. I de værste tilfælde kan det faktisk være livsfarligt at have en spiseforstyrrelse, så jeg er glad for at læse, at din mor er opmærksom på dig, og at hun bekymrer sig om dig.

Jeg tænker på, om du mon også har mod på at fortælle hende om alle dine tanker omkring mad og vægt? Måske kunne du endda vise hende det gode brev, du har skrevet til mig – evt. sammen med mit svar? Nogle gange kan dét gøre en svær samtale lidt lettere.

Jeg kan godt forstå, at du føler, at du ikke helt tør bede om hjælp i forhold til dine tanker omkring mad og vægt, men hvis man f.eks. går til lægen, hjælper han/hun en videre til nogle specialister, der er vant til at arbejde med mennesker, der bliver ramt af spiseforstyrrelser. Det kan f.eks. være en diætist og en psykolog. De vil f.eks. kunne hjælpe dig med at finde frem til din idealvægt og med at finde ud af, hvordan du kommer derhen, og hvordan det kan ske i et tempo, som føles OK for dig. En diætist vil kunne hjælpe dig med at lave et mad- og motionsprogram, og en psykolog vil tale med dig om alle de følelser, der er forbundet med dine tanker omkring vægt og mad, og han/hun vil kunne give dig nogle redskaber til at komme ud af de tanker, så du kan få det bedre.

At have en spiseforstyrrelse handler ikke nødvendigvis om, at man er tynd. Det kan også være en spiseforstyrrelse, at man spiser for meget – eller at man ikke spiser noget det halve af dagen, men overspiser om eftermiddagen/aftenen. Det kan også være, at man spiser “normalt”, men føler sig helt besat af tanker omkring mad og motion. Der findes mange forskellige former for spiseforstyrrelser, så uanset, hvad du vejer, får du i hvert fald ikke at vide, at du er for tyk til at have en spiseforstyrrelse. Det er nemlig ikke altid, at vægten fortæller, at der er et problem.

Hvis du ikke synes, du har mod på at tale med din mor om, kan der måske være en anden voksen, som er tæt på dig, du kunne finde mod til at tale med? Det kan være, at du har mod på at tale med din far? Eller måske en moster? Det kan også være, at du har lyst til at tale med en venindes mor eller en lærer? Det vigtige er, at du får talt med en voksen, som måske kan hjælpe dig med at få talt med din mor. Og det er vigtigt, at du får samlet mod til at få nogen til at hjælpe dig med at gå til lægen.

Hvis du ikke lige ved, hvem du kan snakke med, og hvis du har brug for at tale med nogen om, hvordan du får snakket med din mor eller en anden, er du meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem du kan snakke med, hvis det ikke skal være din mor, og vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få talt med din mor, hvis du er lidt i tvivl om, hvordan du skal gribe det hele an.

De aller kærligste hilsner

BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat