Brev

søvnproblemer

kære børnetelefonen.

jeg er en pige på 14 år, som tidligere har prøvet at begå selvmord og selsskade. begyndte så til psykolog, men hun sendte mig videre til psykiatrisk hospital, men de kunne ikke gøre noget, da de ikke mente at jeg havde en depression.

så lige nu går jeg ikke til psykolog eller får noget som helst hjælp.. men det er ikke det der er problemet, synes bare lige i skulle vide det, da det måske har noget at gøre med det rigtige problem.

indtil for 1-2 år siden, har jeg haft problemer med at falde i søvn, jeg har altid været bange for mørke, så har fået en vane med at skulle sove med alt lys tændt, og så er jeg bange hvis der er alt for stille, så sover også med tv`et tændt. men kan stadig ikke falde i søvn, en årgang var jeg meget plaget af det samme mareridt, hvor der udbrød krig i bosnien, og min far og min familie dernede døde, men jeg overlede.. så jeg turde ikke sove, men jeg for ikke det mareridt så tit mere. men jeg er bange for at lukke øjnene..

jeg føler hele tiden at jeg bliver overvåget, at der fx. står en mand over min seng, og kigger på mig, eller at der dukker et hovedet, op af sofaen, eller vinduet. sover altid med lukkede dør, for så kan jeg høre hvis nogen kommer. jeg kan ikke være alene hjemme om aftenen, da jeg føler nogen hele tiden går bag mig, eller kigger ind af vinduet.

lige siden jeg har være lille har jeg været meget plaget af at tisse i sengen, vi har både været til læge og massage for det, men det har ikke hjulpet, så det har også plaget mig med at falde i søvn, for hvad nu hvis jeg tisser? så skal jeg op og vække mine forældre, fordi de skal hjælpe mig, og så bliver de sure på mig..

mine forældre er skilt, så de bor hver for sig. og min mor har vendet mig til at sove med ble, så jeg ikke skal op og vække hende om natten, men ude ved min far sover jeg uden. ved ikke hvad jeg skal gøre, der er meget der gør at jeg ikke tør falde i søvn.

hilsen den 14 årige

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit brev, hvor du skriver om dine bekymringer, problemer og dit liv.

Jeg bliver bekymret for dig, når du skriver, at du stadig har og har haft mange psykiske problemer og at du tidligere har prøvet, at begå selvmord og skadet dig selv. Jeg kan forstå, at du har været indlagt på en psykiatrisk afdeling og at du flere gange har gået hos en psykolog. Det gør du åbenbart ikke mere, hvorfor mon det? Det kan godt være, at du ikke har en depression, men som jeg kan se det, så er din livssituation jo ikke forandret? Kan de ikke hjælpe dig igen, eller har du opgivet? Måske skal du prøve at insistere på, at du har brug for hjælp - hvis det er det du føler?

Jeg kan forstå, at du har meget svært ved at sove, at du er mørkeræd, tisser i sengen og ofte har mareridt. Du skriver om uhyggelige drømme, der handler om krigen i Bosnien, hvor din familie blandt andet dør. Hvis du og din familie kommer fra Bosnien og du der, har oplevet meget grænseoverskridende og angstprovokerende ting, så kan jeg godt forstå, at det er svært at finde ro? Vanskelighederne og problemer fylder så meget, at jeg tænker, du bør have hjælp fra en voksen, der kender dig og som du har tillid til. Det er ikke rimeligt, at du går og har det så skidt. Det skal stoppes og det skal du have hjælp til. Derfor tænker jeg, at du har brug for, at få snakket med nogen om dine problemer. Jeg tænker, du har brug for en voksen, som vil lytte til dig, og tage dig alvorligt og hjælpe dig med at få, den hjælp du har brug for. Kender du mon en voksen, som du har tillid til og som du kunne betro dig til? Det kunne være sundhedsplejersken på din skole, din lærer eller en helt anden?

Jeg kender ikke den person, du vælger at tale med, men jeg er sikker på, at han/hun nok hurtigt vil fornemme, at du har det svært og har brug for hjælp. Måske kan det være en idé at vise dit brev og mit svar, så kan du bruge brevet, som udgangspunkt for den snak? Hvad tænker du mon om den idé?

Du skriver, at du har mareridt om at din familie dør i Bosnien. Hvis du og din familie er flygtet til Danmark pga. krigen i Bosnien, så kan det være at I kan få hjælp via Dansk Flygtningehjælp, de har en rådgivning du kan ringe til. Jeg sætter et link ind til det, for der er forskellige numre, alt efter hvor i landet du bor:

http://flygtning.dk/saadan-kan-du-hjaelpe/bliv-frivillig/det-kan-du-goere/raadgivning-af-flygtninge/find-den-naermeste-raadgivning/

Jeg ved, at Dansk Flygtningehjælp kender til de mareridt og problemer som kan følge efter, hvis man har oplevet krig. Derfor tænker jeg, at de kan vejlede dig om den hjælp du kan få og hjælpe dig med at få det bedre. Mon, det kan være en hjælp for dig?

Måske vil det være bedre for dig, at tale med en anonym voksen, det ved du bedst selv. Så kunne du ringe på BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis at ringe - og du behøver ikke fortælle, hvem du er. Du kan ringe alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19 og de voksne der sidder der, er vant til at tale med børn og unge om svære ting.

Jeg ønsker dig held og lykke fremover.

Kærlige hilsner BørneBrevkassen

Psykolog

Har brug for hjælp

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her