Brev

Søvnparalyse og mareridt

Hejsa!
Skulle bruge BørneTelefonen til en opgave, jeg er igang med at skrive, da jeg stødte på en række spørgsmål om søvnproblemer. Det fik mig til at tænke på mine egne erfaringer.

MIN OPLEVELSE (ikke nøvendig for læsere)
For ca. 2 år siden fik jeg søvnparalyse for 2. gang (det skete engang da jeg var mindre, uden jeg var klar over, hvad det egentlig var). Her blev jeg som på normalvis lammet i hele kroppen, og det eneste jeg kunne bevæge var øjnene (ikke engang tunge eller fingerspidser). Jeg kunne ikke trække vejret, og havde voldsomme kramper i brystet.

Derudover føltes det som om, at nogen havde placeret en bas ved siden af mine øre, i et forsøg på at sprænge mine trommehinder. Endeligt flimrede mine øjne, som når man er ved at besvime. Denne nat lå jeg sammen med en veninde, der var vågen mens dette skete. Jeg troede ærligt at jeg skulle dø, for jeg havde ryggen til hende, og kunne ikke råbe efter hjælp.

Efterfølgende fik jeg mareridt ca. 5 dage om ugen selvfølgelig med variationer. Nogle gange var det endda så slemt, at hvis jeg vågnede fra et mareridt, ville jeg bare vende tilbage til et nyt når jeg skulle sove igen.

Dette forstyrrede virkelig min koncentration i skolen, og mit energiniveau faldt betydeligt, da jeg slet ikke fik nok søvn (pga. de mange afbrydelser). Det gik også udover socialt overskud og præstationsevne i min sport, som uheldigvis var på meget højt plan.

Det skal her siges, at jeg ikke havde oplevet noget nyt, og der var på dette tidspunkt ikke sket nogen ændring i mit liv. Jeg undrede mig derfor over, hvorfor det kom så pludseligt og i en så koncentreret og voldsom grad. Jeg endte jo med at græde mig selv i søvn hver aften, fordi hver eneste nat var en nærdødsoplevelse.

Derfor opsøgte jeg skolepsykologen, og fik en lang snak med hende. Inden vi skulle mødes, havde jeg forklaret hende, at der nok var tale om en søvnparalyse. Desværre var hun ikke til megen hjælp, da hun trods oplysningen ikke havde den fjerneste idé om, hvad det var. Hendes konklusion var, at jeg skulle være glad når jeg gik i søvn, hvilket på ingen måde hjalp mig. Kort tid efter fik jeg min 3. søvnparalyse…

KONKLUSION
Tænkte derfor på, om der var nogle af jer, der havde bedre løsninger end at “være gladere”, da jeg generelt set er en meget energisk og glad person. Den dag i dag har jeg stadig flere mareridt end jeg burde, men det er ikke i så slem grad. Det går ikke nok udover skolen til, at jeg gider gøre mere ved det.

Men hvis nu der sad en anden person derude, som havde samme problem som mig, ville jeg virkelig ønske, at de fik et svar, som var brugbart.
Hvad gør man, når man lider af søvnparalyse og konstant mareridt?

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17 årige pige

Du beskriver meget klart, hvor meget søvnparalyse og mareridt har påvirket dig – og stadig gør det. Det er ikke rart, når så voldsomme symptomer bliver affejet med et ‘prøv at være glad’. Søvnparalyse bliver mødt med uvidenhed – også i brevkassen. For søvnparalyse forekommer sjældent og er ukendt af de fleste. Mange læger kender heller ikke meget til fænomenet. 

Du skriver, at du ville ønske, at andre med samme problem kunne få et brugbart svar på, hvad man kan gøre. Det kan jeg godt forstå, du ønsker. Det virker uforståeligt at så voldsomme symptomer tilsyneladende ikke bliver taget alvorligt – blot fordi de ikke er knyttet til en velkendt diagnose. Jeg kan godt forstå din irritation. Det er godt, at du reagerer på egne og andre vegne!

Du har talt med en skolepsykolog og fået at vide at du skal være glad, når du går i seng. Det har ikke hjulpet dig, og du beskriver dig selv som en generelt set energisk og glad person.

Jeg tænker, at de fleste kan sætte sig ind i, at skolepsykologens råd må være svært at skulle forholde sig til. Dels fordi du generelt er glad. Og dels fordi, man ikke bare kan ‘blive glad’ hvis man nu har en grund til ikke at være det.

Da jeg ikke er læge, er det svært for mig at give et konkret svar på, hvad man kan gøre, når man lider af søvnparalyse. Det er din læge, du skal tale med – selvom din læge muligvis heller ikke på stående fod ved en masse om  søvnparalyse. Men så kan hun eller han undersøge symptomerne nærmere og tale med dig om det lidt, man ved på området. Og måske henvise dig til en læge, der er specialiseret indenfor området ‘søvn’. 

Som du sikkert ved, kan man få mareridt, hvis man er utryg eller bange for noget, eller hvis man har været ude for en ubehagelig oplevelse. Du skriver at der på det tidspunkt ikke var sket en ændring i dit liv. Sommetider kan man faktisk ikke finde ud af, hvorfor mareridt kommer. De kommer bare (måske i en periode) og på et tidspunkt forsvinder de igen. Der sker ting i hjernen, man ikke rigtigt kan forklare.

Nogle gange var det så slemt med dine mareridt, at vågnede fra et mareridt, ville du bare vende tilbage til et nyt, når du skulle sove igen. Jeg ved at det nogen gange kan hjælpe at snakke med nogen om sit mareridt, når man vågner fra det, for at undgå at få mareridt når man igen falder i søvn. Mon du kan spørge dine forældre, om du må vække dem om natten for at fortælle om mareridtet?

Du skriver, at din koncentration i skolen blev forstyrret og dit energiniveau faldt. Derudover gik det ud over dit sociale overskud og din præstationsevne i din sport. Det er vigtigt at få nok søvn nok om natten, og derfor vil jeg foreslå dig alligevel at gøre noget ved det.

Jeg vil foreslå at du taler med dine forældre om dit problem og kommer en tur til lægen. Du kan jo også bare selv gå til lægen, hvis det føles bedre for dig. Du behøver ikke at have dine forældre med. 

Jeg håber du kan bruge mine forslag så du for fremtiden kan få en bedre nattesøvn. Du har allerede vist stor vilje ved at spørge om hjælp både hos skolepsykologen og her hos BørneTelefonen.

Venlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat