Brev

Søvnparalyse og mareridt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17 årige pige

Du beskriver meget klart, hvor meget søvnparalyse og mareridt har påvirket dig – og stadig gør det. Det er ikke rart, når så voldsomme symptomer bliver affejet med et ‘prøv at være glad’. Søvnparalyse bliver mødt med uvidenhed – også i brevkassen. For søvnparalyse forekommer sjældent og er ukendt af de fleste. Mange læger kender heller ikke meget til fænomenet. 

Du skriver, at du ville ønske, at andre med samme problem kunne få et brugbart svar på, hvad man kan gøre. Det kan jeg godt forstå, du ønsker. Det virker uforståeligt at så voldsomme symptomer tilsyneladende ikke bliver taget alvorligt – blot fordi de ikke er knyttet til en velkendt diagnose. Jeg kan godt forstå din irritation. Det er godt, at du reagerer på egne og andre vegne!

Du har talt med en skolepsykolog og fået at vide at du skal være glad, når du går i seng. Det har ikke hjulpet dig, og du beskriver dig selv som en generelt set energisk og glad person.

Jeg tænker, at de fleste kan sætte sig ind i, at skolepsykologens råd må være svært at skulle forholde sig til. Dels fordi du generelt er glad. Og dels fordi, man ikke bare kan ‘blive glad’ hvis man nu har en grund til ikke at være det.

Da jeg ikke er læge, er det svært for mig at give et konkret svar på, hvad man kan gøre, når man lider af søvnparalyse. Det er din læge, du skal tale med – selvom din læge muligvis heller ikke på stående fod ved en masse om  søvnparalyse. Men så kan hun eller han undersøge symptomerne nærmere og tale med dig om det lidt, man ved på området. Og måske henvise dig til en læge, der er specialiseret indenfor området ‘søvn’. 

Som du sikkert ved, kan man få mareridt, hvis man er utryg eller bange for noget, eller hvis man har været ude for en ubehagelig oplevelse. Du skriver at der på det tidspunkt ikke var sket en ændring i dit liv. Sommetider kan man faktisk ikke finde ud af, hvorfor mareridt kommer. De kommer bare (måske i en periode) og på et tidspunkt forsvinder de igen. Der sker ting i hjernen, man ikke rigtigt kan forklare.

Nogle gange var det så slemt med dine mareridt, at vågnede fra et mareridt, ville du bare vende tilbage til et nyt, når du skulle sove igen. Jeg ved at det nogen gange kan hjælpe at snakke med nogen om sit mareridt, når man vågner fra det, for at undgå at få mareridt når man igen falder i søvn. Mon du kan spørge dine forældre, om du må vække dem om natten for at fortælle om mareridtet?

Du skriver, at din koncentration i skolen blev forstyrret og dit energiniveau faldt. Derudover gik det ud over dit sociale overskud og din præstationsevne i din sport. Det er vigtigt at få nok søvn nok om natten, og derfor vil jeg foreslå dig alligevel at gøre noget ved det.

Jeg vil foreslå at du taler med dine forældre om dit problem og kommer en tur til lægen. Du kan jo også bare selv gå til lægen, hvis det føles bedre for dig. Du behøver ikke at have dine forældre med. 

Jeg håber du kan bruge mine forslag så du for fremtiden kan få en bedre nattesøvn. Du har allerede vist stor vilje ved at spørge om hjælp både hos skolepsykologen og her hos BørneTelefonen.

Venlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat