Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

søvn problem

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år.

Tak for dit brev. Hvor var det godt at du skrev, for det lyder da frygtelig hårdt, ikke at få sovet ordentligt om natten.

Jeg vil gerne give dig nogle fif til hvad du kan gøre, for at prøve at ændre dit søvnproblem.

Men først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, at du skal fortælle dine forældre eller en anden voksen om dit problem. Både fordi det ikke er rart, at gå alene med. Men også fordi jeg synes, at du skal bede den voksne om, at gå med dig til lægen eller skolens sundhedsplejerske. De kan nemlig hjælpe dig, og måske finde ud af, om der er bestemte grunde til, hvorfor du har svært ved at sove. Måske har du allerede talt med dine forældre om søvnproblemerne? 

Når man er 12 år, er det vigtigt, at man får sin søvn. Blandt andet fordi, kroppen bruger energi på at vokse og udvikle sig. Så det kan være en god idé, at undersøge hvad der gør, at man har problemer med at falde i søvn, eller sove natten igennem.

Det kan også være svært, at koncentrere sig i skolen, hvis man er så træt. Er der mon en lærer, der har opdaget, at du er træt i skolen indimellem?

Mange kan have svært ved at sove om natten, hvis de ligger og tænker mange tanker eller bekymrer sig. Jeg kommer også til at tænke på, om det mon er noget du kender? 

Jeg vil i hvert fald foreslå dig, at få en tid hos lægen - meget gerne sammen med dine forældre, der kan hjælpe med at støtte dig. Men indtil da, kan du prøve nogle ting, for at sove bedre:

Sørg for, at der er en god temperatur på soveværelset (18-21 grader) og prøv at undgå lys eller støj på værelset (f.eks. fra computer eller fjernsyn).
Prøv at gå i seng på samme tid hver dag, og stå op nogenlunde samme tid hver morgen - uanset hvor meget du har sovet. På den måde, kan man lave en søvnrytme.
Lad være med at sove om dagen, især om aftenen (inden du går i seng). Det kan gøre det svært, at falde i søvn, når man går i seng.
Lad være med at spise store måltider før sengetid, og undgå at dyrke sport/træne 3 timer før sengetid.
Sørg for ikke at se tv, eller kigge på telefon før du skal sove. Lyset fra disse apparater, kan forstyrrer søvnen. Prøv i stedet, at lave noget kedeligt i de sidste 30 min inden du skal sove fx læs en kedelig bog el. Lignende.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111 eller logge på Chatten.

Mange hilsner

BørneTelefonen

 

 

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat