Socialitetangst

Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Flot du har skrevet, når det lige nu er svært for dig at være social, og det kan jeg godt forstå med det, du beskriver om dit liv.
Det må være hårdt for dig ikke at se din far, og jeg kan godt forstå, at du bliver i dårlig humør inden i, når du får dyre gaver, og det, du helst vil, er at være sammen med din far.
Kunne det ikke tænkes, I fandt en måde, hvorpå du kunne se din far en gang imellem bare dig og ham? Har I mon forsøgt at finde en løsning i det sidste år..? Jeg tænker, du måske kunne prøve at skrive et brev til din far, hvor du beskriver, hvordan du har det med de gaver, han sender, og hvad det er, du savner ved ham? Så kan I måske mødes og lægge en plan for, hvordan I kan ses en gang i mellem... Det er helt naturligt, at du har brug for at være sammen med din far, og din far har også pligt til at tage sig af dig, selvom din mor og far er skilt.
Det er vigtigt, at du forstår, at det ikke er din skyld, alt det der er foregået i din familie omkring skilsmissen. Tit kan børnene i skilsmissefamilier godt komme til at tænke, at det er deres skyd, men det er og bliver de voksnes ansvar.
Jeg ved ikke, hvor din sociale angst, som du beskriver det, stammer fra, men en ting er sikkert; det er ikke rart for dig at føle, som du gør, og det er ikke i orden at skulle leve isoleret - i frygt for at blive svigtet. Jeg tænker, at det måske vil hjælpe, hvis du kan betro dig lidt til en, du har tillid til, selvom jeg godt ved, at det er svært for dig at finde tillid. Sådan som du har det, er det vigtigt, at du får noget voksenhjælp, en voksen der kan hjælpe dig med at evt. at komme til lægen, til sundhedsplejerske på din skole eller en anden professionel, så du kan få brudt din sociale angst. Kender du en voksen; en lærer på skolen, en venindes mor, en fra din familie, måske din mor? Du kunne vise dit brev og mit svar og bruge det til at snakke udfra, for det beskriver godt, hvordan du har det. Jeg håber, du har lidt mere mod til at kunne gøre det, for det er så vigtigt, at de ved præcist, hvordan du har det for at kunne hjælpe.
Hvis alt det, jeg har skrevet, er for meget for dig, kunne du måske starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111, som er et gratis nummer, hvor der sidder voksne, som er gode at snakke med, og som er vant til at snakke med børn og unge om ting, der er svære at snakke om. Du kan også sende en SMS til 116 111 og snakke med en rådgiver på den måde, hvis det føles lettere end at ringe?

Kærlig hilsen BørneBrevkassen