Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sociale medier/trusler

Hej

jeg skriver idag fordi jeg har haft en lille voldsom oplevelse (for mig) idag

det der er sket er at jeg var inde på min Snapchat for at tjekke mine beskeder derinde

så er der en af beskederne noget med Teresa fidalgo beskeder med at hvis jeg ikke sender kædebeskeden videre ville hun sove ved min side resten af mit liv og efter 20 dage ville min mor dø

så nedenunder stor der hvis du ikke tror på mig så søg på mig

efter et par minutter søgte jeg på hende så gik jeg ind på billeder osv da jeg gik ind på billederne så var det så frygtligere

seriøst jeg var næsten ved at græde de så mega voldsomt ud og nogen billeder af en pige osv

seriøst det skræmte livet af mig så gik jeg ind på en hjemmeside som der stod noget om hende men det var endnu være

jeg blev rigtig bange også efter det der er sket i Kbh forleden med ham der drengen som døde og nu tør jeg ikke at forlade mit hus og jeg tilbringer hver tid med min mor fordi jeg er bange for at det er rigtig……

jeg er rigtig bange så hjælp mig

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år 

Det er da også noget frygteligt noget at modtage, det kan jeg godt forstå du er blevet rigtig bange for. 

Forhåbentlig kan jeg trøste dig med, at det er dårlig joke der er lavet for at skræmme børn og unge. Der er ikke noget af det der er rigtigt. Det er en rigtig dårlig historie og billderne af hende er falske. Det er lavet med forskellige filtre og tekniske ting for at få det til at se ægte ud. Det er ikke ægte - det er fake det, som de skriver og billederne med.

I forhold til den unge dreng, så kanjeg godt forstå, at du bliver bekymret. Men jeg kan læse mig til at han er blevet skudt. Jeg kan forsikre dig helt om, at det ikke har noget med hende kvinden at gøre, selvom det er rigtig trist at han blev skudt. Politiet gør et kæmpe stykke arbejde for at bekæmpe det og gøre gaderne trygge igen.  

Jeg kan godt forstå at du er rigtig bange efter de her ting er sket.  

Jeg synes det er rigtig godt, at du er sammen med din mor og måske kan I lave aftaler, som gør at du føler dig mere sikker og tryg igen. 

Måske I kunne lave nogle aftaler om, at det er i orden at tænde en lampe om natten på dit værelse eller i gangen udenfor værelset. At  I holder lys tændt i huset, hvis det er mørkt, når du kommer hjem. 

Derudover så er der også nogle ting som du selv kan gøre. Du kan følges med andre, når du er udenfor. Det kan du måske også tale med din mor om, så hun fx kan følge dig i skole eller sørge for at nogle kan hjælpe jer med det. 

Og måske skal du lige have lidt tid, hvor du ikke er alene hjemme. Så kunne du måske have en ven på besøg, hvis din mor ikke lige kan være der.

Derudover så sørg for ikke at gå alene om aftenen og hold dig til steder med mange mennesker hvis du skal ud.  

Håber nogle af vores råd kan hjælpe dig. Du er meget velkommen til at ringe ind på 116111. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat