Brev

Socialangst?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Det er virkelig godt og modigt af dig, at du har skrevet et brev til børnetelefonen. I den situation du er i lige nu, er det vigtigt at du får noget hjælp fra andre. Det er godt, at du forsøger at sætte ord på og beskrive, hvordan du har det – selvom det er svært. 

Nogle gange kan man opleve, at ens nervøse tanker fylder mere og mere. De kan faktisk tage helt overhånd, så man oplever at være i et alarmberedskab, når man er sammen med andre. De positive tanker får ikke samme plads, selvom andre måske slet ikke tænker negativt om én. Det kan påvirke ens selvværd og gøre, at man ofte føler, at man gør noget forkert. Det kan gøre, at man oplever koldsved, hjertebanken, en nervøsitet for rødmen eller andet. Gad vide, om du kan genkende noget af det eller oplever du det helt anderledes?

Det kan være rigtig svært at skulle fortælle ens forældre, hvordan man faktisk har det. Det er min erfaring, at forældre vil det bedste for deres børn, og de fleste vil gerne vide, hvordan deres barn faktisk har det. Hvis dine forældre får at vide, hvordan du har det, har de også mulighed for at hjælpe og støtte dig. En mulighed er, at du viser dine forældre det brev, du har skrevet herind. På den måde kan de se, hvordan du har det.

En anden mulighed er også at tage kontakt til din læge, som vil kunne rådgive dig i forhold til, hvordan du kan få hjælp. Derudover kan du tale med den lærer, som du er mest tryg ved. Du kan snakke med din lærer om, hvad der kan gøres i skolen for at støtte dig. Jeg kan ikke sige, om du har social angst, men hvis du bliver ved med at være bekymret for det, og du synes, du har brug for noget støtte til at komme videre, vil jeg opfordre dig til at kontakte din skoles psykolog og få en samtale. Du kan godt selv kontakte psykologen, men du kan også snakke med din klasselærer eller med dine forældre, om de vil hjælpe dig med kontakten. 

Jeg ønsker dig alt det bedste

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat