Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Social angst eller overdreven generthed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Mange tak for dit brev. Det er så vigtigt at lytte til sig selv og hvordan man selv oplever de situationer man møder - derfor er det godt at du reagerer på det som du mærker, for sådan behøver det jo ikke at være. Første skridt på vejen er opmærksomhed - og det har du allerede.

Der findes mange forskellige slags tests på nettet og det er ikke altid til at vide, hvem der har lavet dem. Nogle gange er det et firma, som gerne vil sælge et produkt, og derfor vil resultatet ofte pege i den retning, som producenten ønsker det. Derfor er tests på nettet sjældent brugbare - det eneste sted du kan få et sikkert svar, er ved at gå til lægen og derved blive henvist til en udredning på et sygehus.

Det er dog langt fra sådan, at bare fordi man får en diagnose, så forsvinder symptomerne af sig selv - det er noget, der skal arbejdes på over længere tid.

Det er derfor, som du selv skriver det, svært for mig at vide, om det er lige præcis social angst, du har. Det er dog rigtig godt at du kommer med nogle eksempler på, hvordan du oplever dig selv og andre omkring dig; for det tyder jo på at du helt tydeligt tænker over hvad der skal ske og at du reagerer, når du skal være sammen med andre.

Lige nu er du inde i en stor udviklingsperiode; snart er du teenager og der sker så mange forandringer inden i kroppen og i hjernen. Derfor er det også godt, at du er opmærksom på de signaler, som du mærker på din krop - og det er der ingen som kan sige, er rigtigt eller forkert.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får fortalt dine forældre hvordan du har det og hvilke tanker du gør dig. Grunden til at det er vigtigt, er fordi deres støtte faktisk kan hjælpe dig et stykke ad vejen. Men de skal forstå den alvor, det er for dig. Sammen kan I forberede jer på det, som I skal og måske kan det være en hjælp til at få lidt kontrol over din hjertebanken.

Hvis du synes, at det er svært at få det sagt, så de forstå, kan du overveje at vise dem dette fine brev, som du har skrevet - og måske også mit svar. Jeg ved fra andre, at det nogle gange kan være en god måde at starte en samtale på.

Hvis det mod forventning ikke har den ønskede effekt, kan du overveje, om der er andre voksne, du kan tale med. Måske er der en lærer eller pædagog på din skole, som vil lytte til dig og hjælpe dig med at få det sagt til dine forældre. Sammen kan I også lægge en plan for, hvordan du kan komme godt igennem timerne uden at blive alt for nervøs over det, som skal ske.

Du kan også læse mere om det at være bange, utryg eller angst på vores hjemmeside. Desuden står der også ideer til, hvad du selv kan gøre, når du mærker angsten - du finder det direkte link lige her: https://www.bornetelefonen.dk/tema/bange-utryg-angst

Jeg håber, at du nu får brugt al dit mod til at få en rigtig god snak med dine forældre, og at I sammen får lagt en god plan fremadrettet!

De bedste ønsker fremover fra

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat