Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

social angst

hej

jeg er 17 år og har soicial-angst og er bange for at tale med fremmede mennesker i butikker,

bliver efter ladt i store magneter af mennesker eller ringe til nogen,

men når jeg er sammen med mine venner har jeg mindre angst,

når jeg er alene bryder jeg sammen sådan er det nogen gange.

Hvordan kan jeg gøre at jeg ikke har så meget angst når jeg er alene?

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Det at du føler mindre angst, når du er sammen med dine venner, kan være fordi du føler dig mere tryg sammen med dem. De kender dig og omvendt.

Det er en stor styrke, at være bevidst om hvor og hvornår man føler sig tryg, og hvornår man ikke gør det – for så kan man lettere fokusere på det, der skal arbejdes med.

At være bange for at være alene eller sammen med mange mennesker, kan der være flere grunde til. Det kan være svært at finde ud af, hvorfor man lige har det sådan. Det er dog noget, man kan arbejde med, så man kan slappe mere af – både alene og sammen med andre. Der er nogle ting som man også kan kigge på. Det kan være søvn, sund mad, frisk luft, motion, ro og meditation. En balance i disse ting kan også hjælpe med, at du får det bedre.

Måske kunne det være hjælpsomt for dig, at begynde at skrive ned, når du føler, at angsten melder sig. Skriv hvordan du har det, og hvordan det er for dig lige nu. Hvad du mærker, der sætter det i gang.

Det kan være hårdt, men måske vil det hjælpe dig til at se et mønster – måske er det på nogle bestemte tidspunkter eller i nogle bestemte situationer at angsten melder sig? Måske vil det give dig et overblik over dine følelser. Den viden kan du måske bruge, næste gang du står i en lignende situation.  Og hvad du kan gøre for at dæmpe angsten.

Du kan også prøve at fokusere på, hvornår du har det godt. Læg mærke til, hvad det skyldes. Det kan også være noget du kan bruge fremover. Så du kan få mere af det i dit liv.

Angst er noget alle mennesker har i sig – det skal dog ikke være styrende for alt i vores liv. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at det nogle gange kan tage overhånd. Derfor kunne det være en mulighed for dig, at snakke med en psykolog. Du skal først tale med din egen læge. Måske kan du ringe eller skrive til din læge om, hvordan du har det og hvornår det er sådan. Det kan være at din læge vil henvise dig til psykolog. Det skal være en psykolog, der kan hjælpe med at finde frem til at få ro på i det situationer, hvor utrygheden og angsten kigger frem.

Du har også mulighed for at chatte eller ringe til en voksen hos psykiatrifonen – de har også ”et mentalt motionscenter” med øvelser mod angst. Du kan læse mere her: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx 

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

Kælig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat