Social angst
Hej,
jeg er en pige på 15 år, og jeg har virkelig brug for hjælp..
Jeg har aldrig været specielt populær i skolen, men jeg har da altid haft et par venner som jeg kunne være sammen med, så det har ikke været så slemt.
For ca. et år siden begyndte jeg at lægge mere og mere mærke til hvad folk sagde og tænkte om mig, og siden det er mit selvværd bare styrtdykket.
Jeg har udviklet social angst, og jeg har flere gange oplevet milde angstanfald i skolen. Jeg kan slet ikke holde en samtale kørende mere, da jeg bare konstant tænker over hvad andre tænker om mig, og det gør det endnu sværere for mig at tale til andre mennesker.
En af de værste ting ved at være nervøs hele tiden, er at jeg (så klamt som det nu lyder) koldsveder konstant. Det er gået så vidt at jeg er begyndt ikke at have lyse trøjer på, og trøjer der sidder stramt. Det lyder måske ikke så slemt, men det påvirker virkelig min dag negativt, og jeg tænker også konstant over om nogen lægger mærke til noget, hvilket bare gør mig mere nervøs.
Jeg vil rigtig gerne have professionel hjælp, men jeg tror ikke at jeg har mulighed for at få det, uden at mine forældre opdager noget, men jeg føler heller ikke at jeg kan fortælle mine forældre hvordan jeg har det.
De tror at jeg er denne her populære glade pige i skolen, med massere af venner, og jeg føler bare at jeg kommer til at skuffe dem så meget, hvis jeg fortæller dem sandheden.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for angsten har nærmest overtaget mit liv, og jeg er desperat efter hjælp!
Tak på forhånd