Social angst
Jeg har længere rid undret mig over hvorfor jeg ikke er med i idræt.
Der er flere gange om ugen jeg ikke tør og gå ned og handle og eller er bange for om jeg ser dårlig ud eller om jeg kan have det tøj på jeg nu har på.
Her den anden dag havde jeg sådan lyst til chocolade og jeg besluttede mig får at gå ned og købe noget. Mit hjerte bankede for vildt og tænkte ej for dælen det kan jeg ikke. Jeg kan ikke bare gå ned og købe chocolade hvad ville de andre ikke lige tænke! De ville jo begynde at tænke noget med at jeg hva tyk eller at jeg virkelig ikke havde godt af mere chocolade.
Jeg har tit spurgt min mor om jeg vejer det jeg skal og hun siger jeg er normal vægtig men jeg tror ikke helt på hende. Jeg er 1.81 høj og vejer 73 kg. Jeg synes det er Extremet meget. Jeg går over til grønsagerne og køber en stor bakke æbler og en salat man selv kan samle og lave. Så de ikke skulle tror at jeg kun kom for chokolade. da jeg skulle betale begyndte jeg bare at være mundlam. Kunne ikke sige hej til hende der expiditede mig eller noget. Jeg smilte bare til hende. Hun spurgte mig endda om noget , hun sagde om jeg skulle have bonen med og jeg sagde lige så stille nej tak.
Siden da har jeg bare undret mig over mange ting og det begynder og gå op for mig at jeg måske har sucial angst. Jeg tår ikke at række hånden op i klassen.
Idag fik jeg afvide at på torsdag skal alle inde i min klasse indklusiv mig læse noget op på engelsk. Overvejer at blive hjemme. Engang da jeg skulle læsse noget op i en tekst i tysk bankede mit hjerte så meget at jeg troede jeg skulle falde om. Det er helt sad at tænke på.
Og når jeg siger til min idræts lærer at jeg ikke gider og være med så lyver jeg faktisk. Jeg ville elske at være med. Men jeg tør ikke. Det røre mig nogle gange. Fordi jeg synes heller ikke at jeg kan snakke med hende om det. Hun er meget hård og vil sikkert ikke kunne forstå det. Men jeg vil virkelig gerne være med. Men kan ikke få mig selv til det.
Har altid sagt til folk at jeg ikke gad og at jeg var doven. Er også lidt den der type folk aldrig tager seriøs hvilket irriterer mig lidt. Til familie føzdage eller noget lignende har jeg det fint nok. Blager ikke at snakke så meget. Er general bare meget genert.
Er der noget jeg kan gøre for at det kan blive bedre med idræt? Vil virkelig også gerne have en god karakter. Jeg går i 9 klasse så det er jo nu det gæller.
Sidste karakter jeg fik i idræt hva 00 og jeg skammer mig virkelig ikke over mine krateret så hvis folk spørger mig om hvad jeg har fået og jeg så svare at jeg fik 00 i idræt bliver de næsten helt mundlamme. De kommer tit med den der “hvordan kan det lade sig gører at få 00 i idræt” også starter min hjerne og tænke om det overhovedet hva en god ide at sige det. Og skamme mig lidt.
Nogle gange ligger jeg til midt om natten 3 ca. Og ik kan sove fordi jeg overtænker altinghvilket forstyrre min skole gang hvis jeg ikke får søvn og er mega træt bag efter.
Har virkelig brug får hjælp. Har ik sagt noget til mine forældre fordi min mor vil bare selv Prøve og snakke med mig også synes jeg det bliver får akavet så.
Vil meget gerne have en qsykolog eller noget og har faktisk også sagt det til hende men hin sagde bare “det snakker vi lige om imorgen”
Hilsen en der har brug for hjælp nu så hun kan blive god i fremtiden