Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skræmmende stedfar

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Det er ikke i orden, at din stedfar taler sådan til jer. De ting han gør og siger er over grænsen for hvad der er ok.  

Du skriver, at han sikkert ”inderst inde holder af jer” – og det gør han nok også. Det er også derfor, at han skal vide, at du er utryg og bliver ked af det, når han er så voldsom. For det er din søsters og dit hjem, og i ens hjem skal børn føle sig trygge. Det er de voksnes ansvar.

Vil det være en idé at snakke med ham på et tidspunkt, hvor der ro på derhjemme? Måske kan du sige eller skrive til ham, hvordan du har det, når han bliver voldsom overfor dig og din søster - og du ønsker, at det skal være trygt og rart derhjemme. Vil din mor mon bakke dig op i dette? 

Det lyder også til, at din far vil være en du kan snakke med. Hvis du har det bedst med at snakke med din far, så synes jeg, at du skal gøre det. Så kan din far og mor få snakket sammen om de ting der sker, og hvad der kan gøres for, at det bliver et trygt hjem for dig og din lillesøster.

Det kan være, at dine begge dine forældre også snakker med din stedfar, og måske er der brug for hjælp fra jeres kommune til at få rådgivning i at skabe et trygt hjem at vokse op i. Det er gratis at få hjælp - familierådgivning i sin kommune. Du har også mulighed for at få hjælp, hvis du ringer til kommunen. Nogle gange kan det være lidt svært at klare alene i familien, men så kan man faktisk få professionel hjælp.

Måske er det en ide er at starte med en snak i familien, hvis du har mod på det? Og hvis det ikke virker, så ved du, at der er mere at gøre. 

Jeg vil også sige til dig, at hvis din stedfar bliver volsom igen - så kan jeg godt følge dig, at du vil tage til din far. Hvis du er utryg og bange, så er det nemlig vigtigt, at du passer på dig selv og din lillesøster, og får hjælp til det hurtigst muligt,  fx hos din far. 

Husk også, at du altid er velkommen på BørneTelefonen på 116111. 

De varmeste hilsner
BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat