Brev

Skikkelser og pludselige sår…

Hej jeg er en pige på 13 (Snart 14)

Min søster og jeg er meget urolige for hvad vi skal gøre og hvad der er galt med mig/os. Jeg startede med at se nogle skikkelser på lang afstand og se dem bevæge sig som normale mennesker. Men hver gang jeg prøvede at tale med dem forsvandt de bare.

På et tidspunkt i denne periode flyttede mine forældre, søster og jeg ind i et nyt hus hvor jeg begyndte at kunne tale med skikkelserne. De var hverken bange, såret, vrede eller hævngærrige. De var som alle andre teenagere på min egen alder. Jeg har snakket med dem i et stykke tid uden at fortælle nogen om dem da jeg er bange for at dem jeg fortæller det til vil indlægge mig på den lukkede afdeling eller teste mig.

Godt og vel 6 år efter vi er flyttet ind i vores nye hus taler jeg stadig med en skikkelse. Han er omtrent 18-20 år gammel. Han er ikke ond. Han har ingen klamme tanker. Jeg havde en bror som døde da han blev født. Han døde D.16. Maj 1997. Jeg tror måske det er ham der vil passe på mig. Men jeg ved det virkelig ikke.

For nogle dage siden så jeg ham igen og talte med ham, men denne gang var jeg og ham ikke alene. Min søster kom gående ude fra vores køkken og begyndte at spørge hvem det var jeg sad i sofaen sammen med da hun opdagede at jeg ikke sad sammen med et menneske men en skikkelse. Hun blev helt ude af den, men stod bare og spurgte hvem det var og jeg fortalte hele historien.

Hun tror der er en forbindelse mellem skikkelsen og mig men er ikke helt sikker. Det skal lige siges at jeg fik konstateret ADHD i 3. Klasse og min søster fik konstateret ADD (en stille form for ADHD)

Vores forældre ved ingenting om det for som skrevet er jeg bange for at de vil teste mig eller sådan noget…. Er jeg sindsyg eller hvad sker der?

Pige, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år
Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du har levet godt med at se og snakke med dine skikkelser i flere år. Det lyder ikke, som om du normalt opfatter dem som skræmmende. Tvært imod tænker du, at det måske er din døde bror, der måske passer på dig. Det er da en rar tanke.
Måske er det din søsters reaktion, der har gjort dig lidt opskræmt nu?
Jeg kan ikke fortælle dig, hvorfor du ser disse skikkelser, men det er en kendt sag, at nogle mennesker kan se syner, som man tit kalder det.
Der er nogle, der forklarer det med, at hjernen hos de mennesker er udviklet på en særlig måde, der gør, at de kan se noget, andre ikke ser.
Du skriver, at du er bange for, at du måske er sindssyg. Jeg kender dig jo ikke, men jeg kan sige til dig, at syner ikke nødvendigvis er tegn på sygdom. Det kan, som jeg skrev, være hjernen, der arbejder anderledes end hos de fleste.
Jeg ved heller ikke, om dine syner kan have forbindelse med din ADHD eller din søsters ADD, eller om de kan have forbindelse med evt. medicin, måske en slags bivirkning, hvis du får medicin pga. ADHD?
Men jeg kan forstå, at du spekulerer over, om der er en sammenhæng, så måske skulle du alligevel overveje at fortælle dine forældre det, og evt. sammen med dem snakke med den læge, der har givet dig diagnosen ADHD.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du evt. ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke videre med en rådgiver om dine tanker og måske fortælle lidt mere om dit liv. Det hjælper nemlig altid at snakke med nogen, der lytter, hvis man er i tvivl.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Uro i kroppen

Florida og usa

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her