Brev

Skal jeg slå op?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Mig på 14 år,

Tak for dit meget ærlige brev om dig og din kærestes kærlighed. Jeg forstår godt alle dine tanker og tænker, at du har så meget ret i alle dine refleksioner. Sikke meget omsorg, du har for din kæreste og hans følelser. Jeg forstår dit brev på den måde, at du ikke har følelser for ham mere. 

Mon din kæreste har kunnet mærke på dig, at du ikke er så vild med ham mere…? Hvordan ville det være for dig at fortælle ham om dine tanker? Jeg tænker, at det ville være rigtigt godt for jer begge at få jeres forhold afsluttet på en måde, hvor I begge ved, at I ikke er kærester mere. Selvom det kan føles svært med sådan en samtale, er det mest fair over for ham, at du er tro mod dig selv.

Måske kan det hjælpe dig, hvis du tænker på, hvordan du gerne selv ville have det, hvis en kæreste ikke havde de samme følelser for dig mere. Ville det ikke være bedst at vide besked, selvom det godt kan være hårdt?

Du har ret i, at der kommer til at ske så meget for jer på jeres efterskoler, og det er tit svært at være så meget sammen med de venner, man har derhjemme. Jeg ved, at mange vælger at give den fuld gas med efterskolevennerne det år. Og så er det rart ikke at skulle tænke på, at du har en kæreste, du ikke helt har fået snakket ud med om jeres kæresteforhold.

Hvis det er alt for svært for dig at snakke med ham, kunne du måske skrive et brev til ham. Jeg ved godt, at det måske er det bedste at sige det face to face, men jeg tænker godt med dit brev til os, at du kan skrive det på en god måde. Måske kan det bare være det første skridt, og så kan I måske snakke bagefter.

Jeg håber, at du holder fast i dit mod og dine følelser og får snakket med din kæreste.
Hvis du har brug for lidt mere snak, kan du altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

De bedste sommerhilsner BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

slap af og find ro vejrtrækningsøvelse

Video: gode råd om angst

Hvad er angst egenligt? Og hvordan påvirker følelsen os?

Se video’en på vores YouTube-kanal og vælg det råd, der passer til dig.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat