Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex med papfar

OBS. Brevet er redigeret af hensyn til vores yngste læsere. Rådgiveren har læst hele brevet.

Hey BB

Jeg er en pige på 14 år

Da jeg var lille døde min far, så jeg har altid manglet en rigtigt far.

for et par år siden fandt min mor sammen med min papfar, vi har aldrig kunne lig hinanden,

for ca 20 uger siden begynde han at tage på mig når ingen andre så det

Han er arbejdesløs lige nu, og er derfor meget hjemme,

de sidste 10 uger har han altid været ned på mit værelse når jeg kom hjem fra skole.

Lidt efter kom han ned til mig og sagde din mor kommer hjem om 3 timer vi har trævlet.

Jeg viste hvad der skulle ske, jeg lagde mig i min seng og var meget bange..

Hver dag efter skole gentog han det, og spiser ikke mere, jeg har midstet alle mine venner, jeg kan ikke følge med i skolen længer.

Jeg har overvejet selvmord, men jeg synes bare at det er synd for min mor som ingenting ved.

Jeg sider med tåre løbene ned af kinderne og skriver dette

HJÆLP MIG
Hilsen den bange pige på 14

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Jeg kan godt forstå, at du er bange. Men jeg er glad for, at du selvom du er bange, har haft modet til at skrive. Det, du har været udsat for, er på ingen måde i orden, og derfor er det vigtigt, at det bliver stoppet.

Jeg vil meget gerne hjælpe dig med nogle ideer til, hvad du kan gøre for at få det stoppet.

I dit brev har du været rigtig god til at sætte ord på, hvad det her har gjort ved dig. Blandt andet har det gjort det med venner og at følge med i skolen svært for dig. Det er helt naturligt, at det kan være svært at finde overskud til skole og venner – for jeg kan forestille mig, at du hver dag bruger rigtig meget tid og energi på at tænke på de ting, du skriver om i brevet?

Måske har du nogle gange tænkt over, om noget af det her er din egen skyld? Mange andre, der har været udsat for den type overgreb, har fortalt, at de er begyndt at tænke over, om noget er deres egen skyld. Har du også tænkt sådan? Hvis du har, skal du vide, at det, der er sket, på ingen måde er din skyld. Det er din papfars skyld. Det er ham, der har gjort noget forkert. Det er hans ansvar.

Du skriver, at du er begyndt at overveje, om selvmord kunne være en løsning for dig. Det er naturligt at tænke sådan, når livet er rigtig svært, men der er en anden og bedre vej! Den handler om at få stoppet din papfar.

På den måde bliver du ikke længere udsat for overgreb, og din papfar bliver stoppet, så han heller ikke kan begå overgreb mod andre. Du kan få hjælp og støtte til at få det bedre, så du hen ad vejen igen kan få venner og følge med i skolen. Og du behøver ikke at skulle være bange mere.

Måske har du en god lærer, du kunne forestille dig, ville være god at snakke med? Det behøver ikke være din klasselærer, men kan også være en helt anden lærer på skolen. Det kunne også være en pædagog i klubben eller en sportstræner eller noget helt andet.

Måske kan det være svært at skulle sætte ord på og starte snakken? Du kunne måske vise ham eller hende dit brev her til brevkassen og måske mit svar?

Måske er der nogle ting, du ikke har skrevet om i dit brev, som kan gøre det ekstra svært at fortælle om din situation til andre? Måske vil du vide noget mere om, hvad der vil ske, efter du har sagt det? Måske har du bare brug for at få snakket det hele igennem?

Du er altid velkommen til at skrive og ringe til os. Vi vil meget gerne hjælpe og støtte dig, så du kan få det bedre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat