Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ser ansigter?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det lyder rigtig ubehageligt for dig, at du er bange for at lukke øjnene, når du skal sove. Det er godt, at du allerede har forsøgt at snakke med din mor. Dog føler du, at hun ikke helt forstår dig – men nu har du skrevet til os og det er jeg glad for.

Jeg ved fra andre børn og unge, at der kan være perioder, hvor man har det sådan om natten som barn. Det kan tit hjælpe, hvis enten mor eller far kan sidde hos en, mens man lukker øjnene og falder til ro. For nogen hjælper det også, at få lov at sove på gulvet, ved siden af sine forældre. Som regel går det over efterhånden, som man bliver ældre og fantasien ikke spiller ind. Måske kunne du snakke med dine forældre om, hvad du tror, der kan hjælpe dig, når du vågner og er bange? En periode kan du måske også lade din læselampe være tændt? 

Du skriver, at dine bange følelser skyldes, at du ser nogle underlige og uhyggelige ansigter. Jeg ved ikke om du måske har set noget i fjernsynet, som har fået dig til at se disse ansigter? Hvis det er tilfældet, kan det godt være derfor, du har svært ved at sove og er bange. Måske skulle du aftale med dig selv, at du ikke ser noget i fjernsynet, som du synes er uhyggeligt. Det kunne måske også være, at du kunne lave noget som du synes er hyggeligt og som gør dig mere rolig, inden du skal i seng..? Det kunne være fx være at læse, lytte til stille og roligt musik, høre en lydbog eller en guidet sovemeditation. Det giver hjerne og krop tid til at komme i ro og falde i søvn.

Jeg håber, at du får snakket med din mor igen, så hun kan hjælpe dig og du ikke skal være bange for at sove.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat