Brev

Selvskade

Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:

Kære dig,

Det kan gøre så ufatteligt ondt, når en man er vild med ikke kan lide en. Jeg vil meget gerne dele nogle tanker med dig. Måske vil det hjælpe dig med at finde andre måder at få det godt, så du stopper med at skade dig selv. 

Der er mange i din alder som cutter. De fleste gør det fordi de har det dårligt og bruger cutting til at komme ’væk’ fra deres svære følelser. Det ved du måske allerede..?

Men selvskade hjælper kun i meget kort tid på de problemer man har og derfor er det heller ikke den bedste løsning. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du får hjælp, så du kan åbne op for de ting, som ellers er svære i dit liv. 

Selvom du måske er bange eller nervøs for dine forældres reaktion, vil jeg stadig sige, at jeg synes det ville være en rigtig god idé at tale med dine forældre om det. Det kan godt være, at de vil stille nogle spørgsmål til det du fortæller. Men det gør de måske fordi, at det gerne vil dig det bedste. Hvad tænker du mon om det..?

Jeg forstår godt, hvis du kan være nervøs for, hvad det kan betyde at fortælle det til dine forældre. En del af dig ønsker måske endda at fastholde selvskaden, fordi den giver kontrol. Jeg ved dog fra andre, at selvskaden kan forhindre dig i at leve frit. Og derfor håber jeg også at du vil prøve at overhøre trangen til selvskade.

Hvis du får lyst til at selvskade, så er det en god ide at distrahere dig selv, ved at gøre noget andet  i stedet for. Måske der er en serie, som du er helt vild med eller en instagramkonto du elsker at følge? Det kan også være, at du har en veninde eller ven, som er god at snakke med? 

Nogle gange hjælpe det også bare at gå en tur, tage et dejligt bad, tegne/ male eller noget andet, som kan få tankerne på noget andet. Måske du selv kan komme i tanke om noget du bare elsker at lave?

For nogle hjælper det også, at lave en handleplan. Dvs. at du laver en plan for, hvad du skal gøre når du får de svære tanker. Det kan også være telefonnummeret på den, som du helst ville tale med når du har det svært.  Du kan få hjælp til at lave en handleplan her.

Det kan hjælpe med en handleplan, fordi det ikke altid er nemt eller muligt at huske alt det gode, når man får det svært. Så kan man glemme alt det som faktisk gør en i godt humør. Kender du mon det?

Du kan læse meget mere om selvskade på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside. Her kan du også læse om hvordan man kan få hjælp – de har blandt andet en telefonrådgivning. Det håber jeg virkelig, at du vil overveje.

Jeg håber du har fået nogle ideer til, hvordan du kan tale med dine forældre om det. Du er også altid velkommen til at sms’e eller ringe herind på 116 111 eller skrive på chatten hvis du har brug for det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Henvisninger Selvskade

Selvskade Andre der hjælper

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Skriv det til nogen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat