Kære pige på 13 år,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har haft overskud til at skrive. Jeg kan godt læse, at det må være svært for dig at være hjemme, når ikke du kan føle dig tryg.
Det kan være rigtig hårdt, når man oplever at man ikke bliver lyttet til. Så det er helt forståeligt, at du bliver frustreret og mister modet og vil væk fra denne verden, som du beskriver så godt.
Det skal helst være sådan, at du kommer hjem til et trygt hjem, hvor du ikke skal være nervøs for, om din far er efter dig. Derfor er det godt, at du kan mærke på dig selv, at det ikke er godt for dig. Og der skal hjælp til.
Først vil jeg sige, at det er så godt, at du har det dejligt med dine veninder. Er det mon sammen med dem, at du samler energi til at kunne holde til at være derhjemme? Har du snakket med dine veninder om, hvordan du har det med din far. Nogle gange kan det være rigtig godt at få sagt, hvordan man har det højt til nogen, man er tryg ved.
Har din familie mødt dine veninder og set, hvor godt et forhold I har…. Nogle gange kan forældre ikke holde til at blive holdt uden for deres teenagers liv. Det betyder ikke, at forældre skal vide alt, men bare lidt, af hvad der forgår uden for hjemmet, kan gøre en stor forskel for, hvordan forældre opfører sig, når deres unge er ved at løsrive sig.
Det er selvfølgelig ikke i orden, at din far opfører sig på den måde. Har du snakket med din far om, hvordan du har det….? Det er vigtigt, at din far ved, hvordan du har det for at kunne ændre på det. Jeg tænker, at du skal hjælpe din far til at få øje på, at du faktisk ikke har det godt og ikke føler dig set og hørt i jeres familie. Det er super vigtigt, at din far forstår, hvordan hans adfærd påvirker dig.
Kan du snakke med din mor eller en anden voksen, du har tillid til. Fortælle at du har brug for, at de hjælper dig med at få snakket med din far, eller at de hjælper dig med at få hjælp udefra til jeres familie. Jeg ved godt, at det er en svær snak at tage hul på. Du kan som en støtte bruge dit brev og svaret til os at snakke ud fra.
Måske er det nemmere at skrive et brev til din far, hvor du fortæller ham, hvordan du har det med hans adfærd, og at du faktisk ikke bryder dig om at være hjemme.
Ved at skrive et brev, kan du aflevere/lægge det til ham, så kan han læse det, når han har tid. På den måde, får han tid til at tænke over, hvad du skriver til ham. Du kan skrive i brevet, at du gerne vil snakke med ham om det, at du har brug for at han lytter og ikke bliver sur på dig. Hvad tænker du om den løsning?
Måske ville det også være rart for dig at tale med nogle voksne om, at du skærer i dig selv? Det er helt tydeligt at du skærer i dig selv, fordi du har det svært hjemme. Men det ændrer desværre ikke på, hvordan du har det derhjemme, så at skære i sig selv er ikke en hjælp, men kan føles sådan i det korte øjeblik. Kunne din mor være en at tale med her?
Hvis du har lyst til det, så kan LMS hjælpe dig. De er super søde og dygtige og ved meget om, hvorfor man skærer i sig selv og hvad man kan gøre for at få det bedre, uden at skære i sig selv. Det kan du få hjælp til lige her: Selvskade.dk. Det er gratis og anonymt! Og her kan forældre, fx din mor, også få rådgivning om, hvordan man kan hjælpe dig.
Jeg ved godt, at mit svar er fyldt med ting, du skal gøre for at komme videre. Jeg håber, at du holder fast i dit seje mod og får taget det næste skridt mod hjælp.
Hvis det hele er for meget lige nu, kan du starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder søde voksne klar til at hjælpe dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
