Brev

Selvmord – Vil ikke, men føler at det er nødvendigt…

Hej BB.
Det hele startede med at jeg i ca. 1½ år har været selvskadende. Min far har altid drukket som har gjort at jeg har oplevet en masse ubehagelige ting. Jeg er flere gange blevet antastet/rørt ved/ kysset osv. af fremmede mænd (for det meste fuld), min mor har nok aldrig rigtig følelsesmessigt været der. Jeg har altid være følelsesmessigt ustabil hvor jeg har haft svært ved at blive skældt ud, har altid følt mig anderlede (forkert, mere moden, set anderledes på verdnene end andre)..

Men har i Januar oplevede jeg første gang at “min krop blev overtaget af noget som er større end mig” altså at en stærkere kraft overtog min krop og fik mig til at tage en overdosis (selvom jeg ikke ville) og det skete så igen her for en måneds tid siden (marts).. umiddelbart efter den indlæggelse såhar jeg følt mig overvåget.. har følt at den her “overmagt” som har taget over min krop er begyndt at holde konstant øje med mig..

Det startede i det små omkring januar hvor jeg bare troede at der var et overvågningskamera på mit værelse, men jeg kunne ikke finde det.. også blev det værst her efter marts hvor jeg så begyndte at føle at det følger efter mig, me jeg kan ikke se det eller hører det.. Jeg mærker bare at det er der hele tiden!.. Det er rigtig ubehageligt fordi jeg kan ikke ide at gå i bad, gå på toilettet eller skifte tøj fordi jeg føler at det kigger på mig..

Jeg bliver ogs angst om aftnen fordi jeg føler at det vil overtge mig igen eller skade mig på en anden måde, så jeg tør ikke sove.. e tør ike lukke mine øjne eller slukke for lyset eller lægge mig ned fordi så føler jeg mig forsvarsløs… Jeg har dog fået medicin for den angst/uro om aftnen (truxal – 15 mg) så jeg kan sove.. Men derfor føler jeg stadig at det holder øje med mig, vil skade mig..

Og er levet så desperrat at jeg kun kan se selvmord som en udvej.. Fordi alle jeg søger hjælp hos kan ikke hjælpe mig og dem som kan hjælpe mig (psykiatrisk skadestue) de gør ikke noget..(udover at det var dem som gav mig pllerne med hjem) og ved ikke hvad jeg skal gøre nu! Kan kun se den udvej at give “det” hvad det vil havde så jeg kan få fred”! Bare tanken om endelig at slippe for det er så fantastisk!

Men det er sådan at jeg vil ikke dø! Jeg vil gerne leve livet normalt og bare være NORMAL! Men jeg ved ikke hvordan… Hvad kan jeg gøre? Hvem kan jeg opsøge? (Jeg har tidligere opsøgt mine lærer og pædagoger, men de kan i bund og grund ikke gøre noget) (Kan ikke lide at snakke med min mor of far da de ikke forstår mig og føler lidt at min mor dømmer mig, da hun tit giver mig sådan nogle øjne når hun kommer over til mig når der er sket noget) Jeg får det der medicin men det virker ikke optimalt (det gør lidt en ikke nok)

Ved bare ikke hvad jeg skal gøre :-/

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 14 år

Hvor er jeg glad for, at du har skrevet ind til BørneBrevkassen. Du beskriver din situation virkelig flot, og jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt, for jeg kan mærke, at du har brug for hjælp.

Jeg er glad for at læse, at du ikke vil dø og meget gerne vil bekæmpe det noget, du føler overtager din krop og overvåger dig. Du spørger, hvad du kan gøre, og hvem du kan opsøge.

Du har allerede talt med dine lærere og pædagoger, men ikke følt dig hjulpet her, og du har ikke lyst til at tale med din mor og far om det... Så jeg tænker, vi skal overveje, hvem der ellers kan hjælpe dig?

Jeg kan forstå, at du har henvendt dig på psykiatrisk skadestue, men at du heller ikke her føler dig hjulpet tilstrækkeligt, men det er virkelig flot, at du har forsøgt at få hjælp så mange steder. Det kan være svært at bede om hjælp, og det har du været rigtig god til.
Det er sådan, at man normalt ikke kan blive indlagt via psykiatrisk skadestue, når man er under 18 år. Børn og unge skal altid via egen læge henvises til en børne/ungdoms psykiater. Ville du mon have mod til at prøve at opsøge din læge og evt. vise hende/ ham en kopi af dit brev til BørneBrevkassen, som jo meget fint fortæller, hvordan du har det..? Jeg tænker at din læge har et stort ansvar for, at du får den rigtige hjælp.

Jeg tænker, det måske også kunne være en mulighed for dig at henvende dig på kommunen. Vi har alle en sagsbehandler, som vi kan henvende os til, men alle kommuner har også rådgivninger for unge, hvor man anonymt kan henvende sig for at få hjælp. Måske det ville være en mulighed for dig enten at henvende dig til din sagsbehandler eller i ungerådgivningen?

Det kan dog være svært lige at vide, hvor man skal henvende sig, hvor skal man møde op, hvilket nummer kan man ringe til osv? Her kan du få hjælp fra Børns Vilkår. Du kan ringe fx. til BørneTelefonen og få hjælp til, hvordan du kan henvende dig, hvis du fortæller, hvilken kommune du bor i.

Endelig tilbyder vi hos Børns Vilkår også en bisidderordning, hvilket måske kunne være noget for dig? Bisidderordningen kræver dog, at du opgiver din anonymitet, hvilket vil sige, at du skal fortælle os, hvad du hedder, hvor du bor og oplyse dit telefonnummer, hvorefter en voksen fra bisidderkorpset vil kontakte dig... Du kan læse mere om bisidder ordningen her >>

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller logge på UngeChatten, hvis du har spørgsmål til bisidderordningen eller hvis du ikke synes, du kan bruge nogle af de ideer, jeg er kommet med.

Jeg håber, du finder hjælp og vinder over den "overmagt", som du for tiden kæmper med . Jeg tænker, at du allerede er godt på vej, fordi du søger hjælp så aktivt.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Psykolog

Har brug for hjælp

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her