Hej 15 årige dreng
Tak for dit brev.
Jeg forstår godt, at du er ked af, at du har prøvet at ryge. Når det nu betyder, at du har svært ved at stoppe igen .
Men mange unge eksperimenterer med cigaretrygning, både almindelige cigaretter og E- cigaretter. Det er dog sådan at allerede efter en måned eller to kan man blive afhængig af nikotin. Når først afhængigheden er der, kan det være svært at stoppe igen. Det er jo nok det at du lige nu mærker, selvom du kun har prøvet det et par gange…
Nikotin er jo et stof, som er med til at gøre, man føler sig veltilpas, afslappet og får lyst til at ryge mere. Mon det også er det du oplever?
Jeg synes at det er så godt at du så tidligt beder om hjælp og ikke bare lader dine cravings styre dig. Det er ret sejt gjort. Det fortæller mig at du er et menneske der tør spørge om hjælp. Men også at du gerne vil passe på dig selv!
Du spørger hvad du kan gøre… Første skridt har du allerede taget ved at skrive til os. Men jeg vil gerne komme med råd til dig hvad du mere kan gøre.
Jeg ved fra andre at det jan være en ide altid at have tyggegummi på sig, eller små pastiller – så der er noget man kan putte i munden når cravingen melder sig? Det kan måske for en stund dække lysten … Måske?
Mon du har fortalt dine forældre om det? Jeg tænker at det nok under alle omstændigheder altid er en god idé, at være åben over for sine forældre. Måske bliver de ikke ligefrem henrykte over at få det at vide, men de kan måske være en god støtte for dig for ikke at ryge mere.
Jeg ved jo naturligvis ikke om dine forældre ryger… Men måske du har en anden voksen du kan betro dig til.
Der findes også: Stoplinien, som måske kan hjælpe dig . De rådgiver og hjælper mange med det problem du lige nu står i. Jeg vil råde dig til at se nærmere på den hjemmeside! De har hjulpet mange unge som dig, der gerne ud af afhængigheden.
Håber det lykkes for dig helt at stoppe med E- cigaretterne igen .
De bedste ønsker fremover
Kærlig hilsen
BørneTelefonen