Rødme
Hej BørneTelefonen.
Jeg er en pige på 15 år. Jeg går i 9. Klasse, og er rigtig glad for det. Jeg lider af social angst, og går til psykolog omkring det. Vi snakker meget om min hverdag, og hun giver mig redskaber til hvordan jeg kan klare min skolegang.
For 1 år siden led jeg af depression, det er startet da jeg begyndte at rødme meget. Jeg har tidligere på min gamle skole (jeg har gået på min nuværende skole i snart 2 år) været meget udenfor. Og nu her hvor jeg rødmer (det skal lige siges at det sker meget ofte, og det er ikke til at undgå at se. Jeg får også tit at vide, når det så sker) føler jeg mig ikke som de andre. Jeg er omringet af rigtig gode venner, og har det nu godt i klassen, men. Mit problem med at rødme er ved at tage overhånd.
Jeg føler at det med at jeg rødmer, er det der stopper mig for at få mere selvtillid og selvværd. Feks. I dag spurgte en dreng for min klasse om jeg må drikke. Det resulterede i at jeg blev mega rød i hovedet, og ikke rigtig kunne svare på hans spørgsmål.
Jeg er åben for alle mulige svar, du kan give. Jeg har bare brug for en der kan fortælle mig at det nok skal gå. Og måske får nogle råd til hvordan jeg kan få mere kontrol over mine rødmende tendenser.
Mvh
Pigen der rødmer:(