Brev

Psykologen tror ikke på mig

Jeg har haft et problem fra da jeg var helt lille og har det stadig.

Jeg ser skygger og de skræmmer mig for det meste, nogle gange føler jeg mig tryg i deres selskab, men andre gange føler jeg mig bange og jeg ville gerne fortælle det til mine forældre, men jeg har et akavet forhold til min far og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre ved det, forstiller mig bare at det ville blive endnu mere akavet hvis man konfronteret ham eller familien med det.

Min mor sagde engang at jeg skulle til at tabe mig og det føltes som om at jeg ikke havde nogen længere derefter.
Jeg er bange for hvad folk tænker om mit udseende nu og hvad jeg gør med de skygger.

På et tidspunkt følte jeg mig helt pressede ned i en boks, så jeg var nødt til at fortælle det til min mor.
Hun fortalte det til min far og de sendte mig hen til en psykolog.

Jeg spurgte psykologen om vi kunne snakke alene første gang, men hun sagde mine forældre skulle med og det begrænset mig. Jeg kunne ikke fortælle det hele når mine forældre var der, så jeg fortalte kun om det med mit udseende og skyggerne, men det var kun meget kort og da jeg fortalte hende det virkede det ikke så alvorligt som det gjorde i mit hovede.
Så hun fortalte mig bare at jeg skulle lade være med at tænke på min vægt og leve videre.

I det sekund føltes det virkelig som om at jeg ikke havde nogen mennesker at fortælle det til. Hver dag har jeg lyst til at græde og skære i mig selv, men jeg tager det en dag af gangen, men for hver dag der går bliver det hårdere og hårdere. Jeg kan snart ikke holde det ud mere

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det lyder ærlig talt ikke som om, at det hjalp dig at tale med psykologen sammen med dine forældre. Jeg forestiller mig, at du føler dig lidt opgivende på det. Og det kan jeg sagtens forstå.

Man kan ikke bare sige til et andet menneske, at det bare skal lade være med at have det dårligt og så komme videre. Det kan få en til at føle, at det er noget pjat - og måde at man kan tvivle på, at nogen vil hjælpe en.

Jeg tænker, at det kunne være en mulighed at du ringer eller skriver til din egen læge, navnet står på dit gule sundhedskort. Hos din læge har du mulighed for at tale om de ting, som du har brug for. Dine forældre behøver ikke at være med hos lægen. Din læge kan efter jeres snak, så tage kontakt til dine forældre, hvis det er nødvendigt.

Hvis du har brug for at tabe dig, så skal det være fordi, det vil hjælpe dig med at få det bedre både helbredsmæssigt og selvtillidsmæssigt. Det skal ikke være fordi, andre synes det.
Der er masser af måder, man kan tabe sig på, uden at det skal føles som om, man ikke er god nok.
Det kan man tale med sin læge om, eller man kan tale med en kostvejleder. For hvis man har det svært, så er det ikke en nem opgave at skulle tabe sig. Det skal man have hjælp til.

Men først og fremmest skal du have hjælp til at få det bedre. Du skal have nogen at tale med, som ikke gør dig ked af det eller svigter dig.
Hvis du har nogen i dit liv, som du kan betro dig til, fx din klasselærer, en bedsteforælder, en anden voksen eller en god ven/veninde, som du har tillid til, så synes jeg, at du skal prøve at betro dig til den, som du synes er bedst for dig. Så håber jeg, at den person vil hjælpe dig med at få hjælp - og fx støtte dig i at snakke med nogen, der også kan tale med dine forældre.
Du kan gøre det i et brev, hvis det er nemmere på den måde. Det kan tit være en god måde at gøre det på, så man får det hele med, og så man får beskrevet det hele på "den rigtige måde".

Det er også en mulighed at du ringer eller skriver ind til os på BørneTelefonen 116111

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Lavt selvværd, bliver set på som skrald

Jeg føler at jeg er blevet sindssyg.

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her