Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Psykisk træt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du, tak for dit brev.

Det lyder som om du har været nogle vanskelige ting igennem i dit liv. Nu er du snart 16 år, og jeg forestiller mig, at du er i en tid hvor du tænker meget over dit liv og din fremtid. Med alt det du har oplevet, er det helt forståeligt, at du kan opleve at livet til tider kan være rigtig svært. Jeg bliver rigtig glad, når jeg læser at du taler med en familierådgiver på din skole. Jeg tænker, at det er vigtigt at du fortæller alle de ting, der fylder i dig. Selvom det er flere år siden, at du havde oplevelsen med manden der blottede sig, så kan det stadig være meget krænkende at tænke på og vigtigt at få bearbejdet. Det samme gælder for mobningen. Det er rigtig godt at høre, at det er stoppet. Man kan dog sige, at mobning sidder i kroppen mange år efter og også dette er vigtigt at få talt igennem.

Når du fortæller at du har selvmordstanker, har skåret i dig selv og føler dig depressiv, bliver jeg bekymret for dig. Jeg synes ikke, du skal gå alene med det her mere, du har brug for hjælp. Hjælp fra voksne. Jeg tænker om det kunne være en ide for dig at tale med skolens sundhedsplejerske igen. Det virker som om, hun så, at du havde det dårligt for nogle år siden og måske kan du mærke at hun kunne være rar at tale med igen? Det kan også være, at du har brug for at tale med din egen praktiserende læge? Jeg ved, at det kan være vanskeligt at række hånden ud – men du har taget første modige skridt ved at skrive herind. Du kan eventuelt overveje at vise sundhedsplejersken eller lægen dit brev og mit svar, hvis det er for svært at sige højt.

Det virker til du har nogle omsorgsfulde forældre, der gerne vil hjælpe og støtte dig, men at du føler de har svært ved at forstå dine tanker og følelser. Både lægen og sundhedsplejersken vil kunne hjælpe dig med at få talt med dine forældre, så du føler dig mødt og forstået. Det har du fortjent.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Med venlig hilsen

Børnetelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat