Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Psykisk physisk smerte

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære J.

Mange tak for dit brev. Jeg er glad for du har skrevet dit brev og sendt det ind til os.

Det virker til du har det svært og går med nogle svære og frustrerende tanker. Noget af det kan sagtens hænge sammen med at du er teenager. Der sker nogle processer i hjernen når man bliver teenager. Dette er helt normalt, og en af forklaringerne på hvorfor de svære tanker opstår. Det betyder at der er mange i din alder der ligesom dig har negative tanker. Grunden til jeg skriver dette til dig, er fordi det måske hjælper at tænke at det er helt normal at have svære tanker. Det kan fjerne den indre skyld man kan gå med over man har de dårlige tanker. Måske kan det hjælpe dig at tænke på det når det er svært?

Jeg kan godt forstå det er svært ikke at have lyst til at møde andre mennesker. Vi er sociale væsener og det er nogle gange godt andre gange ikke. Der hvor det ikke er så godt, er der hvor vi kommer til at tænke for meget over hvad andre tænker om os. Så er det svært for os at være afslappede og være os selv. Prøv at tænke på din vejrtrækning når du bliver flov og får kvalme mv. Træk vejret dybt ind gennem næsen og ud gennem munden. Det er beroligende for nervesystemet når vi trækker vejret dybt og kan være med til at hjælpe dig i de situationer. Du kan også øve dig på disse vejrtrækninger når du er alene.

Det bekymrer mig at du tænker på at dø. Derfor tænker jeg, at det også kunne være godt at tale med en voksen om hvordan du har det. Dine forældre eller en lærer. Du kan også ringe til Børnetelefonen eller Psykiatrifondens rådgivning. Prøv at se på denne side: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx. Jeg forstår selvfølgelig godt at det kan være svært at tale med nogen om dine følelser. Men det er et vigtigt skridt for at få det bedre.

Du skriver at det er som at du har fået tømt hovedet efter du har skrevet. Det giver rigtig god mening. Der er mange der benytter sig af at skrive de svære tanker ned. Mange undersøgelser tyder på at der er bevis for at det har en gavnlig effekt på ens velvære og trivsel når man skriver de svære ting ned. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at skrive på. Det handler bare om at skrive. Måske du kunne gøre mere af det. Hvis du vil vide mere om det kan du prøve at lede efter artikler eller bøger der handler om skriveterapi.

Jeg er sikker på du har en masse talenter. Noget af det jeg ser ud fra dit brev er:

1)     Du er fx ret god til at skrive. det er et ret fedt og brugbart talent at have.

2)     Du formår at sætte ord på dine tanker og følelser. Det er ikke nemt. Men når man kan det og gør det er man allerede på vej til at få det bedre.

Jeg er sikker på du har en masse flere talenter. Prøv at tænke over hvad du selv kan komme i tanke om.

Noget af det allervigtigste for at få det bedre er ønsket om at får det bedre. Det tror jeg du har. For ellers havde du ikke skrevet herind. Så husk dig selv på at du ønsker at få det godt.

Mange hilsner Børnetelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat