Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Psykisk

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Hvor er det sejt, at du lytter til dig selv. Lytter til, at du ikke har lyst til at gøre de ting, som de andre drenge presser dig til. Derfor håber jeg så meget, at mit brev måske kan hjælpe dig med at få den hjælp, du har brug for. Hjælp til kun at gøre de ting, du selv har lyst til og synes er ok med dig. 

Du skriver, at du ikke har fortalt nogen, hvordan du har det. Hvordan kan det være? Er det mon fordi, du er bange for, hvordan drengene vil reagere? Eller er du bange for noget andet? Jeg ved, at det kan være en skræmmende tanke at fortælle andre, hvordan man har det. Især hvis man har det svært. Men ofte vil det føles som en kæmpe lettelse, når man først får det sagt. Så er det nemlig ikke længere noget, man skal gå alene med. 

I brevet skriver du ikke så meget om drengene - og derfor ved jeg ikke, om det mon er nogen, du går i klasse med? Hvis det er det, kan du måske overveje at fortælle din lærer, hvordan du har det? Det kan også være, at der er rarere at tage en snak med dine forældre. Husk, at det ikke kun er dit ansvar at få det bedre. Det er de voksne omkring dig, der også skal sørge for, at du har det godt - og de kan kun hjælpe dig, hvis de ved, hvordan du har det. Så de skal have det at vide. Måske ved at du viser dem dit brev herind?  Måske frygter du, at de spørger dig om, hvad du har gjort? Måske lægger de ikke mærke til, at du kæmper for at modstå presset, men synes, du kunne have stået i mod? Derfor er det vigtigt, at de ved, at du har kæmpet alt det du kunne, men var mere bange for, hvad der ville ske fra drenges side, hvis du ikke gjorde som de sagde. Det tænker og håber jeg, at dine forældre eller den voksne, du taler med, kan forstå. Måske ville det være den lokale SSP konsulent, som kunne være god at tale med?  Måske kender du SSP konsulenten ellers kan du søger efter det  SSP konsulent på din kommunes hjemmeside. Jeg tænker, at du bedst kan mærke, hvem du helst vil tale med i første omgang.

På vores hjemmeside kan du læse mere om mobning: www.bornetelefonen.dk/tema/mobning-drillerier. Her kan du også læse, at mobning ikke har noget med dig at gøre. Mobning handler om noget helt andet. Det handler i bund og grund om en usikker kultur - at de andre drenge er usikre, men skjuler det i det fællesskab, som skaber den dårlige kultur. Så selvom du måske føler, at det kun er dig, det går ud over, så tror jeg både, at du kan hjælpe dig selv og de andre drenge, hvis du fortæller de voksne, hvordan du har det. I har nemlig alle brug for hjælp - og det kan blive bedre. Meget bedre. Husk det.   Og husk at du er velkommen på 116111

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat