Kære pige på 12 år,
Tak for dit meget ærlige brev om at blive jaloux. Det er så flot, at du kan sætte ord på, hvad det er du føler. Det er der ikke mange der kan, og det er dit første skridt på vej mod hjælp.
Åh, jeg tror godt, jeg ved, hvordan du har det med at skulle dele hestens opmærksomhed med én mere. Jeg forestiller mig, at du bare elsker den hest og bruger rigtig meget tid i stalden og har en masse gode oplevelser, og nu føler du dig lidt truet på det hele.
Jeg forstår godt, at du er nervøs for den forandring, der kan være i, at der nu skal være en part mere. Det er klart og helt naturligt, at det giver utryghed, når noget nyt skal ske. Heldigvis er tanken tit meget værre end virkeligheden. Det ved jeg godt ikke hjælper dig super meget lige nu, men måske kan det hjælpe lidt at tænke på det på den måde.
Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får snakket med ham eller hende der ejer hesten. Så du kan få svar på alle de spørgsmål, du har omkring, hvordan det skal være med den nye part. Det er helt naturligt at have mange spørgsmål, når noget ændrer sig, og det er vigtigt at få spurgt om dem. Tit sker der det, at ens tanker kan drille rigtig meget, hvis de ikke kommer ud af hovedet.
Tit kan det hjælpe at skrive alle sine spørgsmål ned på en seddel, så man kan huske at få spurgt om det hele. Det er vigtigt, at du tænker, at det er helt naturligt med spørgsmål, og hvis det er for svært for dig, kan du spørge om en af dine forældre vil være med, når du skal snakke med hesteejeren.
Jeg håber, du kan bruge svaret. Hvis det hele kører lidt rundt lige nu, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111 og snakke med de søde rådgivere, der sidder der og er vant til at hjælpe.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
