Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

problemer i min familie

hej jeg er en pige på 14

jeg har en søster og en bror min bror er yngst så kommer jeg så kommer min søster.

mit problem er at jeg har det som om mine forældre kun holder med mine søskende og nogle gange føler jeg at jeg bare er en skygge for dem og de sket ikke kan lide mig jeg kan snart ikke holde til det mere.

jeg har flere gange haft selvmords tanker hvad skal jeg gøre.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej kære pige på 14 år

Det lyder til at du har det svært derhjemme, så det er bare godt at du skriver. Jeg vil meget gerne hjælpe dig.

Du skriver at du føler, at dine forældre bedre kan lide dine søskende og at du føler dig som en ”skygge” for dine forældre. Sådan skal man som barn slet ikke gå og have det. Dine forældre skal være kærlige og omsorgsfulde forældre både overfor dig, din søster og bror. Det er dine forældres ansvar at du har det godt. Men måske ved dine forældre ikke at du går med de følelser og tanker?

Når man går rundt og føler sig trist og måske overset, så kan selvmordstanker dukke op. Men jeg vil fortælle dig, at det er tanker om selvmord og ikke altid ensbetydende med, at det er den rigtige vej for dig. For der er uden tvivl mange mennesker som vil blive rigtig kede af at skulle undvære dig. Og du har et langt liv foran dig, som kan blive rigtig dejligt med den rette hjælp.

Måske ved dine forældre slet ikke, at du har det sådan som du har det. De ser måske helt anderledes på situationen. Sammen må du og dine forældre snakke om, hvad der skal til for, at du føler dig værdsat og glad igen derhjemme. Måske kan du snakke med dem eller skrive dem en besked, så de ved, at du har brug for tid sammen med dem. Ville det være ok at prøve det?

Hvis de ikke rigtig lytter til dig eller ændrer noget, så er det vigtigt, at du åbner op for dine tanker og følelser omkring dine forældre til en voksen, som du føler dig tryg ved. Har du mon en moster, en venindes mor, en skolelærer eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved? Måske kunne du fortælle denne voksne, at du føler dig overset derhjemme? Man kan enten snakke om det eller skrive det i et brev. Den voksne kan så hjælpe dig med at tage en samtale med dine forældre. Eller måske få hjælp fra jeres kommune, så I kan få hjælp i jeres familie. Det er gratis.

Hvis du har brug for os på BørneTelefonen, er du meget velkommen til at chatte, ringe eller skrive til os igen på 116111.

Vi har også en ForældreTelefon på 35555557, hvor voksne kan ringe ind og få hjælp til hvordan, de hjælper et barn bedst muligt.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat