Problembarn
Hej børne telefonen.
Jeg har det rigtig svært ved mange ting lige pt.
Jeg har både opbygget en spiseforstyrrelse, har en masse familieproblemer og siden vi startede i skole igen, har jeg bare føldt mig ligegyldig.
Jeg ved godt at ens familie er til for at støtte en men jeg kan bare ikke snakke med dem om hvordan jeg har det. Min storebror har ADHD og de har bare nok at se til med ham og mange andre problemer. Min lærere og venner er dog begyndt at lægge mærke til at jeg ikke er glad i skolen og ikke spiser noget. Jeg føler mig bare trangt op i en krog da alle bare forventer at jeg skal være glad.
Jeg prøver tit at få mad ned men jeg går straks ud på toilettet og brækker det op igen. Jeg kan ikke holde mig selv ud. Jeg ved godt selv at jeg hele mit liv har været undervægtig men jeg føler mig ikke tilpas i mig selv og min krop. Min lære er nu begynd at spørge mig hele tiden jeg er okay og om jeg har lyst til at snakke om noget. Jeg kan ikke sige det for så har han jo pligt til at sige det til mine forældre. Jeg vil bare ikke have at de for skyldfølelse for at de har tåget to problembørn.
Der har været en periode hvor jeg faktisk har prøvet at begå selvmord ved at tage en overdosis af min storebrors medicin det svedte bare ikke noget og nu er jeg bange for om jeg kan finde på at gøre det igen eller hvad det næste min kan være. Jeg cutter næsten dagligt og der er ingen som ved hvad jeg har gjort ved mig selv eller føler.
Mine forældre er meget søde og sjove personer så det har de også lært mig derfor kender ingen mine kede af det side.
Min bedste ven betyder nærmest alt for mig og hun siger altid hvad hun føler og hvordan hun har det om ting. Jeg føler bare ikke at jeg kan siger alt det her om mig. Og jeg er bange for at jeg modstår hende hvis jeg ikke siger noget til hende.
Desuden efter vi er kommet til bare i skole igen (ps går i 6.)
Føler jeg at jeg har mistet alle og at der er ingen som gider at være sammen med mig. Vi skal jo være udenfor og derfor spiller vi meget rundbold. Selvom jeg er en af de bedste gider folk ikke at være på hold med mig og jeg bliver derfor valgt til sidst.
Mange af drengene spørger tit min bedste veninde om hvorfor hun overhoved er sammen med mig. Hun er selfølgelig også perfekt med hendes popularitet og skønhed. Hun kan ikke selv se at hun er populær og at jeg er nederst i hierakiet. Hun er den som holder mig oppe selvom hun ikke hved hvad jeg føler. Jeg har hjulpet hende med at komme igennem så mange af hendes problemer og hun vil så gerne prøve at hjælpe mig men jeg ved hun ikke kan. Jeg har rigtig mange søde, sjove og gode venner jeg føler bare ikke at de lænder den rigtige mig. Jeg er bange for at være mig selv og udtrykke mine følelser da alle bare forventer jeg er glad.
Hvis jeg tog væk ville folk blive Chokeret Over hvorfor jeg begå selvmord og jeg kan ikke lide tanken om hvad mine tanker kan få mig til og hvor langt jeg vil gå for ikke at leve mere.
Undskyld hvis der er lidt stavefejl osv, men havde bare brug for at få det meste sagt og ud af hoved hurtig.
Håber du forstå hvad jeg har skrævet og at du kan hjælpe.
M.v.h. pige 13 år