Brev

Please hjælp!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 11 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, du er meget bekymret for, om du er syg. Det er godt, at du har skrevet igen, så vi kan prøve at give dig et svar.

Jeg kan ikke svare på, om du har kræft. Og jeg kan heller ikke med sikkerhed sige, om man kan se alt kræft i blodet. Jeg kan prøve at beskrive for dig, hvor hårdt arbejde det er for kroppen rent psykisk, når man er bange for, man fejler noget farligt, som du oplever lige nu.

Når man hele tiden tænker på noget, som man ikke kan få svar på eller ikke føler sig tryg ved svaret, bliver hjernen ved med at arbejde, og det er super hårdt, og man bliver rigtigt træt og urolig.

Jeg tænker, at det er vigtigt for dig at få hjælp til at få tryghed i, hvad lægen siger. Det er også vigtigt, at du siger højt til lægen, at du er bange for kræft. Så I sammen kan få en snak om, hvordan du skal komme til at føle dig rask og sygdomsfri.

Det er super godt, at du allerede har talt med dine forældre om, hvordan du har det, og at de ved, du er blevet undersøgt og stadig ikke har det godt. Det ville være rigtig godt, hvis du kunne finde lidt mere mod og fortælle dine forældre, at du mangler det sidste, der skal til, for at du kan føle dig tryg og holde op med at tænke på sygdom. I kunne sammen tage op til lægen igen, og du kunne få den snak, der skal til, for at du kan føle dig tryg. Er det svært at sige til dine forældre, kan du skrive et brev til dem, så de får mulighed for at hjælpe dig.

Du kan også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, så kan vi snakke mere med dig om det.

De Bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat