Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Paranoid og bange

Hej
Jeg er bange hele tiden. Jeg har lagt mærke til, at når jeg er sammen med andre mennsker, er jeg utryg. Det er lige meget, hvem det er.

Selv i samværet med min mor og min storebror. Jeg bekymrer mig konstant. Jeg er paranoid, og den mindste ting får mig til at frygte, at personen, jeg er sammen med, ikke har gode hensigter og udnytter mig, og så begynder jeg at finde alle “tegn” på, at personen har en diagnose og ikke er god for mig.

Det gør mig generelt meget utryg i relationer til andre, og det kan jeg specielt mærke nu hvor jeg har fået en kæreste. Det er altid nemmest for mig bare at holde mig for mig selv, men i virkeligheden længes jeg så utrloigt meget efter et forhold, jeg sikkert aldrig vil få.

Jeg vil bare så gerne være 100% tryg sammen med en, så jeg kan slappe af, for det andet gør mig helt angst. Jeg føler mig alene. Og oftere og oftere har jeg dage, hvor jeg bare er så angst og stresset og bange for alting, men jeg ender med at gå med det for mig selv.

Min mor kan fx ikke overskue at lytte til mine tanker hele tiden, og jeg får altid følelsen af, at hun i virkeligheden er ligeglad, og det fører til, at jeg tager afstand og venter til at hun kommer til mig, men det sker ikke ret tit. Min far ser jeg ikke. I virkeligheden længes jeg efter et menneske, der kan være lidt som en forældre for mig, for jeg savner følelsen af at blive beskyttet. I min barndom har jeg haft for meget ansvar.

Jeg snakker med en psykolog, og jeg ved, at jeg skal have tålmodighed, men jeg føler bare at alle disse bekymringer og utrygheden osv., bliver ved og ved, som om intet hjælper, og det gør mig så trist. Kan ikke overskue, at det er mit eget ansvar at være glad. Har bare lyst til at give op på al ting og vente på at nogen kommer til mig og reder mig, men det er jo ikke realistisk.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige

Hvor er det godt, at du snakker med en psykolog. Det må være rart for dig at tale med nogen om, hvordan du egentlig har det i dit liv.

Jeg kan se, at utrygheden fylder alt for meget for dig. Det er nemt nok at forstå, for du fortæller, at du i din opvækst har haft for meget ansvar. Det er derfor ikke underligt, at du drømmer om trygt at kunne slappe af i andre menneskers nærvær.

Selvom du rammes af utryghed, kan jeg se, at du forsøger at være i et kæresteforhold. Det fortæller mig, at du er en person, der virkelig forsøger at komme et sted hen, hvor du kan forbinde dig med et andet menneske i tryghed. Jeg kan se, at du ville ønske, du kunne stole lidt mere på din kæreste – men også personerne i din familie og andre mennesker.

Som nævnt skriver du, at du har haft gode grunde til at være meget vagtsom. For du har været alt for alene om at passe på dig selv.

Hvor er det godt, at du indimellem får talt med din mor. Du skriver dog også, at din mor ikke kan overskue at lytte til dine tanker hele tiden. Derfor får du følelsen af, at hun i virkeligheden er ligeglad. Dermed er du inde i en ‘ond spiral’, der fører til, at du tager afstand og venter til at hun kommer til dig. Hvilket sjældent sker. Hvor er det godt, at du har kunnet gennemskue denne mekanisme, der gør det svært for dig at tale med din mor.

Måske kan din mor ikke overskue at lytte til dine tanker, fordi hun ikke ved, hvad hun kan gøre for at få ting til at blive bedre? Måske har hun også lidt dårlig samvittighed over, at du har følt dig ubeskyttet? Det var/er jo hendes og din fars ansvar at passe på dig. Måske kan hun ikke overskue ret meget, fordi hun selv er presset? Måske lidt af det hele? Der kan være mange årsager til at hun virker ligeglad. – selvom hun nok ikke er det.

Jeg får indtryk af, at du snakker med psykologen om, at det vil tage noget tid for dig at genvinde trygheden. Alle mennesker, der er vokset op med for lidt tryghed må ligesom du være tålmodige overfor dem selv. Det er et langt sejt træk at genvinde trygheden til andre mennesker. Men det kan lade sig gøre.

Jeg er ret sikker på, at det vil lykkes for dig. Det kan jeg sige, fordi du har et stort ønske om at ting skal blive anderledes, og du handler. For eksempel taler du med en psykolog om, hvad du kan gøre. Du skriver også herind for at få flere forslag og ideer. Du afprøver derudover dine grænser fx ved at bevæge dig ud i et kæresteforhold, selvom du føler dig utryg. Det er så godt, at du ikke accepterer at være begrænset af den vagtsomhed, der er kommet til at fylde for meget.

Selvom du føler, at den alt for store vagtsomhed bliver ved og ved at skygge for dit liv, kan den som nævnt med tiden blive mindre. Du arbejder jo på at kunne slippe den lidt efter lidt. Og det vigtige er jo, at der er lys forude. Måske kan det hjælpe en lille smule at vide, at mange andre end dig har følt sig næste kvalt i paranoide tanker og forestillinger men har fundet vejen frem til et liv med nære og gode relationer.

Undervejs får du måske brug andre personer end psykologen. Jeg får også lyst til at nævne Angsttelefonen Den kan være rar at kende til og have i baghovedet. Hvis ingen af disse ting virker, som du havde håbet på, er der andre muligheder. Du kan altid få flere ideer og forslag hos os på tlf. 116 111. Vi vil altid gerne tale med dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat