Paranoid og bange

Kære 17-årige

Hvor er det godt, at du snakker med en psykolog. Det må være rart for dig at tale med nogen om, hvordan du egentlig har det i dit liv.

Jeg kan se, at utrygheden fylder alt for meget for dig. Det er nemt nok at forstå, for du fortæller, at du i din opvækst har haft for meget ansvar. Det er derfor ikke underligt, at du drømmer om trygt at kunne slappe af i andre menneskers nærvær.

Selvom du rammes af utryghed, kan jeg se, at du forsøger at være i et kæresteforhold. Det fortæller mig, at du er en person, der virkelig forsøger at komme et sted hen, hvor du kan forbinde dig med et andet menneske i tryghed. Jeg kan se, at du ville ønske, du kunne stole lidt mere på din kæreste – men også personerne i din familie og andre mennesker.

Som nævnt skriver du, at du har haft gode grunde til at være meget vagtsom. For du har været alt for alene om at passe på dig selv.

Hvor er det godt, at du indimellem får talt med din mor. Du skriver dog også, at din mor ikke kan overskue at lytte til dine tanker hele tiden. Derfor får du følelsen af, at hun i virkeligheden er ligeglad. Dermed er du inde i en ‘ond spiral’, der fører til, at du tager afstand og venter til at hun kommer til dig. Hvilket sjældent sker. Hvor er det godt, at du har kunnet gennemskue denne mekanisme, der gør det svært for dig at tale med din mor.

Måske kan din mor ikke overskue at lytte til dine tanker, fordi hun ikke ved, hvad hun kan gøre for at få ting til at blive bedre? Måske har hun også lidt dårlig samvittighed over, at du har følt dig ubeskyttet? Det var/er jo hendes og din fars ansvar at passe på dig. Måske kan hun ikke overskue ret meget, fordi hun selv er presset? Måske lidt af det hele? Der kan være mange årsager til at hun virker ligeglad. – selvom hun nok ikke er det.

Jeg får indtryk af, at du snakker med psykologen om, at det vil tage noget tid for dig at genvinde trygheden. Alle mennesker, der er vokset op med for lidt tryghed må ligesom du være tålmodige overfor dem selv. Det er et langt sejt træk at genvinde trygheden til andre mennesker. Men det kan lade sig gøre.

Jeg er ret sikker på, at det vil lykkes for dig. Det kan jeg sige, fordi du har et stort ønske om at ting skal blive anderledes, og du handler. For eksempel taler du med en psykolog om, hvad du kan gøre. Du skriver også herind for at få flere forslag og ideer. Du afprøver derudover dine grænser fx ved at bevæge dig ud i et kæresteforhold, selvom du føler dig utryg. Det er så godt, at du ikke accepterer at være begrænset af den vagtsomhed, der er kommet til at fylde for meget.

Selvom du føler, at den alt for store vagtsomhed bliver ved og ved at skygge for dit liv, kan den som nævnt med tiden blive mindre. Du arbejder jo på at kunne slippe den lidt efter lidt. Og det vigtige er jo, at der er lys forude. Måske kan det hjælpe en lille smule at vide, at mange andre end dig har følt sig næste kvalt i paranoide tanker og forestillinger men har fundet vejen frem til et liv med nære og gode relationer.

Undervejs får du måske brug andre personer end psykologen. Jeg får også lyst til at nævne Angsttelefonen Den kan være rar at kende til og have i baghovedet. Hvis ingen af disse ting virker, som du havde håbet på, er der andre muligheder. Du kan altid få flere ideer og forslag hos os på tlf. 116 111. Vi vil altid gerne tale med dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen