Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Paranoid

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret og føler dig paranoid. Du skal vide, at du ikke er alene i den situation, du står i. Der er mange andre, der har prøvet noget af det samme som dig. Nogle gange kan det være rart at vide, at man ikke er den eneste, der står i den situation, man står i.

Du siger, at det er 3 år siden, at kortet blev tabt. I den tid er der ikke kommet noget billede frem.

Der er derfor heldigvis stor sandsynlighed for, at ingen har fundet SD-kortet. Og hvis SD korte er blevet fundet, er der også stor sandsynlighed for, at det er fundet af en ærlig og ordentlig person. Og at kortet nok i virkeligheden derfor bare er blevet smidt ud.

Nu er du blevet kontaktet af en mand, der siger, at han har set dig på en sex-hjemmeside. Jeg kan godt forstå, at det er rigtig ubehageligt - og at du tænker, der kan være sammenhæng til billederne. Det er der ikke nødvendigvis. Manden kan have sagt det kun for at komme i kontakt med dig. Vi ved nemlig at nogle børn og unge kontaktes af tilfældige mænd - der lokker, truer eller opfordrer til kontakt ved at sige, at de har nøgenbilleder eller lignende af den unge. Mit råd til dig er helt at undgå at have kontakt med ham. Bloker ham - men sørg samtidig for at gemme de beskeder, han har sendt dig og de kontaktoplysninger, du har om ham.  

Samtidig synes jeg, du skal kontakte politiet på baggrund af mandens henvendelse. De vil kunne undersøge nærmere, om der er noget i denne sag. Du vil også kunne få en snak med dem om, hvordan du forholder dig til det tabte SD-kort.

Nu du ikke ved, om et af dine private billeder er blevet delt, er det en god idé at prøve at undersøge det. Du kan søge på nettet på dit navn, og se om der kommer nogle billeder frem. Hvis der gør, skal det anmeldes til supporten på det medie, hvor billedet er blevet lagt op. Det kan f.eks. være Facebook, Instagram, YouTube, Ask.fm eller lignende.

Den letteste måde at anmelde et billede eller en video er ved at klikke på billedet og bruge den "anmeld-funktion", som de fleste sociale medier har. Der vil du blive guidet igennem nogle trin, hvor du skal vælge, hvorfor du vil anmelde. På www.sikkerchat.dk kan du finde en sletteguide til Facebook, Instagram, YouTube og Ask.fm. Du kan også kontakte support. 

Hvis du ikke får hjælp ved at kontakte stedets support, så ring til BørneTelefonen på 116111. Vi har mulighed for at kontakte Facebook og Instagram direkte. Hvis det er foregået et andet sted end Facebook eller Instagram, vil vi også gerne prøve at hjælpe dig med at kontakte det sted.

Det er ulovligt at dele billeder, hvis de personer, der er på billederne, ikke selv har givet lov til, at billederne må deles. Det der kaldes samtykke. Det er også ulovligt at have eller dele nøgenbilleder af unge under 18 år. Det er børneporno. Derfor har du ret til at anmelde det til politiet. Hvis du bliver kontaktet eller ser billeder af dig på nettet, så gem al kommunikation og tag screenshots. Det vil hjælpe politiet med at finde frem til dem, der har delt det. 

Jeg ved godt, at dette problem ikke lige er det, man har lyst til at snakke med sine forældre om. Men måske kan du mærke, at det vil være en god ide alligevel? Du har gået med denne paranoide følelse i så lang tid, og det tager ret meget af ens energi. Derfor kan det være en stor lettelse af få delt ens bekymringer. For det meste ønsker forældre at støtte deres børn - men nogle gange skal de lige have hjælp til at forstå, hvad det hele går ud på. Og at det ikke er de unge, der gør noget forkert, når de tager nøgenbilleder. Men at det er dem, der deler, der gør noget ulovligt. Hvis dine forældre har lyst til at tale med nogen om, hvordan de bedst støtter dig, er de velkomne til at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57. 

Jeg håber, at du får fortalt dem eller en anden voksen (en god lærer, en venindes mor eller far?) om, hvordan du har det, så du igen kan sove om natten.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat