Kære pige,
Hvor er det godt, at du skriver til os. Som du skriver, kan andre ikke læse dine tanker, derfor er det godt, at du har skrevet her.
Du må være blevet meget forskrækket, da du blev påkørt, og jeg kan godt forstå, at det påvirker dig meget. Det er en oplevelse, som kan påvirke dig i lang tid.
Det er så sejt, at du allerede er begyndt at cykle igen. Men det er måske grunden til, at andre tror du har det helt fint.
Jeg tror, at det er en rigtig god idé, hvis du kan fortælle dine forældre, hvordan du har det. Det er vigtigt, at de ved, du stadig er meget påvirket af det. Måske kan du fortælle dem, præcis hvornår du særligt kan mærke det, så de kan trøste dig og berolige dig.
Jeg tænker også, at det kunne være en god ide at snakke med din lærer. Måske kan du fortælle ham/hende, hvor meget det stadig fylder hos dig. Det kan være, at din klasse kan tage en snak om den slags oplevelser. Så kan I fælles have en snak om, hvordan det føles indeni, og hvad man kan gøre for at komme sig over det. Det behøver jo ikke at være en snak om dig, men mere en generel snak om, hvordan det føles indeni.
Det kan også være, du har lyst til at ringe til BørneTelefonen og snakke lidt med en rådgiver om alle tankerne. Nogle gange kan det hjælpe, hvis man får talt om det - også selv om man har talt om det før. Det er med til at gøre tankerne mindre skræmmende.
Mvh
BørneTelefonen
