Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

P-stav og fortrydelsespiller?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Hvis man er i tvivl om sin prævention er det rigtig godt at spørge, så mange tak for dit brev. Jeg har måske misforstået dig - men som jeg læser dit brev, så handler din usikkerhed om, hvorvidt p-staven beskytter dig mod graviditet.

Jeg kan berolige dig med, at en p-stav forhindrer graviditet i 3 år efter de er sat ind. Og den virker senest 7 dage efter lægen har sat den ind i din krop. 

Du behøver ikke bruge anden beskyttelse mod at blive gravid end din p-stav.

En p-stav beskytter imidlertid ikke mod klamydia, kønsvorter, herpes eller nogen af de andre kønssygdomme. Så hvis man er sammen med en ny partner, så skal man altså altid bruge kondom alligevel. Men hvis du har været længere tid sammen med din kæreste og ved, at han ikke smitter dig med noget, så er kondom ikke en nødvendighed.

Fortrydelsespiller må ikke bruges som prævention – de indeholder en meget stor hormonmængde, og skal kun bruges i nødstilfælde - altså når man ikke har brugt nogen form for prævention og har dyrket ubeskyttet samleje. Bruger man p-stav er fortrydelsespiller (nødpr helt overflødige. Så dem skal du slet ikke overveje at tage. 

Håber jeg fik svaret på det du var i tvivl om? Ellers må du kontakte os igen. Meget mere info om prævention kan man i øvrigt finde her: http://www.præventionsguide.dk/praeventionsguide-dk/praeventionsmetoder.aspx

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat