Kære pige
Tak for dit brev. Det er en rigtig ubehagelig og voldsom oplevelse, du har været ude for. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene rundt med sådan en oplevelse, og derfor er det rigtig godt, at du har haft det mod, det har måttet kræve at skrive her ind til brevkassen. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med nogle ideer til, hvad du kan gøre.
Mange, der ligesom dig har været udsat for et overgreb, har bagefter gået rundt og spekuleret over, om noget af det, der skete, kunne være deres egen skyld. Og de har været skamfulde over, hvad der er sket. Har du også haft nogle af de følelser? De følelser er helt naturlige, men det er vigtigt for mig at fortælle dig, at intet af det, der er sket, er din skyld. Det er din fætter, der har valgt at overtræde dine grænser. Det er ham, der har gjort noget forkert. Det er ham, der er skyld i det der er sket.
En anden normal reaktion er, at man bagefter bebrejder sig selv, at man ikke gjorde noget. Det kan være rigtig svært og kræve meget mod at turde sige fra i situationen. Ofte er den, der begår overgrebet, fysisk stærkere end den, det går ud over. Og ofte er den, det går ud over, bange, utryg og forvirret imens. Måske har du også bebrejdet dig selv, at du ikke synes, du gjorde noget? Men sandheden er, at du faktisk gjorde noget. Du valgte i starten at ligge stille på grund af det, der var sket tidligere. Dette gjorde du, fordi du i situationen vurderede, at det var den bedste reaktion. Og senere valgte du at rejse dig og sove indenfor, efter du havde fortalt til ham, at du skulle på toilet. Det synes jeg, var en rigtig god måde at komme ud af situationen på. Og en god måde at passe på dig selv på.
I dit brev spørger du, hvad du skal gøre. Først og fremmest synes jeg, at du skal prøve at finde en, du synes, kunne være god at snakke oplevelsen igennem med. Det kan være en fra din familie eller det kan være en god lærer, træner, pædagog fra klubben eller lignende. Det kan være et rigtig svært emne at få taget hul på, og hvis du tror, det kan hjælpe, kan du overveje at starte med at vise dit brev og eventuelt mit svar til personen.
Har du overvejet at politianmelde din fætter for overgrebet? Jeg spørger, fordi det, din fætter har gjort mod dig, er ulovligt og strafbart. Men jeg spørger også, fordi din fætter måske også har brug for hjælp. Han har måske brug for hjælp til at kunne respektere andres grænser – også for at forebygge, at han kunne gøre det samme mod andre, som han har gjort mod dig. Og måske ville netop den slags hjælp være en del af den "straf", din fætter ville få. Det kan godt være forbundet med mange følelser at politianmelde en fra familien. Måske kunne dine forældre hjælpe dig, så det er dem, og ikke dig, der laver politianmeldelsen?
Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine ideer. Hvis du har brug for flere ideer eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, enten telefonisk eller gennem SMS eller chat.