Brev

Ondt i nosserne

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år.

Det lyder som om det går fint med at onanere. Men det var da ikke rart, at du fik ondt i din ene af nosserne i dag. Måske er smerterne allerede forsvundet nu?
Hvis du stadig har ondt, så synes jeg at du skal fortælle det til dine forældre, så de kan bestille en tid til lægen for dig.
Hvis du har meget ondt, så er det meget vigtigt at du kommer hurtigt til lægen.

Jeg ved det kan være svært at tale med dine forældre om sådan en ting. Hvad med at sige at du har ondt i en testikel og gerne lige vil have det tjekket af lægen, så du er sikker på at der ikke er noget galt? Hvis du synes det er lettere, kunne du måske også skrive en sms til en af dem? Det kan somme tider føles nemmere end at skulle sige det direkte.

'Blå nosser' kan en dreng få hvis han er ophidset, men ikke får udløsning. Det er slet ikke farligt. Og det forsvinder som regel af sig selv eller når man får udløsning. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar!

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat