Brev

omegle jeg er bange

hej

jeg er en pige på 12 og jeg har været inde på omegle et par gange og der hvar en gang hvor vidste mine patter til en pige osv

efter 1-2 uger så gå jeg på omegle igen også ser jeg den samme pige også hviser hun en video hvor jeg viser mine patter og jeg er rigtig bange

jeg kan ikke snakke med mine forældre

hvad skal jeg gøre

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du blev bange, da du så, at pigen på Omegle viste en video af dig på nettet. Jeg håber, du finder hjælp i mit svar.

Når man bruger steder som Omegle, kan det godt være fristende at gå med på nogle ting - som f.eks at vise billeder af sig selv. Især hvis dem, man skriver med, også gør det. Men det kan også være rigtig svært at gennemskue, hvem man kan stole på – og om de personer, man snakker med, nu også er dem, de siger, de er. Det er du bestemt ikke den eneste, der er kommet til!

Du skriver, at du ikke kan tale med dine forældre om det. Sådan siger de fleste, der er kommet til at vise sig på webcam uden ret meget tøj - eller sende billeder af sig selv. Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er lidt svært at skulle tale om det – og det kan også føles rigtig pinligt, men jeg alligevel råde dig til at fortælle det til enten dine forældre eller en anden voksen, som kan hjælpe dig. Tit hjælper det faktisk at tale med nogen om det, der er sket, og det kan være rigtig rart at blive trøstet. Måske føler man sig så ikke så bange mere.

Ud over at trøste dig kan den voksne også hjælpe dig med at få anmeldt pigen, så videoen kan blive slettet. Det er ulovligt, at pigen har optaget/gemt videoen af dig og viser den til andre på nettet. Det er rigtig svært at anmelde noget til Omegle, så den eneste vej er at gå igennem politiet. Hvis du kan huske noget om pigen, der hjælper med at finde frem til hende, vil det være lettere for politiet at hjælpe dig. Det kan også være en hjælp, hvis du har taget screenshots, og hvis du ved, hvornår det skete. Alt det er meget lettere at finde ud af, hvis en voksen hjælper dig. Det er derfor, jeg holder fast i, at det vil være godt, hvis du kan fortælle det til en voksen - selv om du ikke er glad for det. 

Du kan også starte med at ringe eller skrive direkte til os på BørneTelefonen på 116 111 eller på chatten. Vi kan f.eks. snakke lidt om de tanker og følelser, du går rundt med i forhold til din oplevelse på nettet, og vi kan også tale om, hvem du vil kunne tale med, så du kan få hjælp.

De aller bedste hilsner

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat