Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Oldemor spiser ikke

Hej bb
Jeg er en dreng på 12 og min oldemor spiser ikke nok og hun er indlagt skal lige siges at hun er 93 min far siger at hun ikke dør men jeg er helt vildt bange for det jeg har et fantastisk forhold til min oldemor

PLEASE svar så hurtigt som muligt
Hilsen en som elsker sin oldemor

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 12 år

Jeg kan godt forstå, at du tænker meget på din oldemor, som du elsker. Der kan være mange grunde til, at man bliver indlagt, og heldigvis har vi nogle rigtige dygtige sygeplejersker og læger, der gør deres bedste for at passe godt på din oldemor, så hun igen kan få det godt. Husk det.

Når det er sagt, så er det helt naturligt, at du er bange. Derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at du fortæller din far om din frygt, nemlig at din oldemor dør. Jo mere vi taler om det, vi er bange for, jo bedre…det er nemlig aldrig rart at gå alene med de svære tanker. Så fortsæt endelig med at dele det, du tænker på.

Hvis du har mulighed for at besøge din oldemor, så kan du også fortælle hende, at du er bange. Det kan nemlig også blive en rigtig god snak. Også selvom man skal tale om døden. Det kan også give dig mulighed for, at du kan fortælle din oldemor, hvor meget du elsker hende. Måske kan du endda fortælle hende, om nogle af de dejlige minder, du har med hende.

Det kan måske være lidt svært at se nu, men din oldemor har allerede en plads i dit hjerte. Og det vil hun heldigvis altid have. Også den dag, hun dør. Du kender hende så godt, så måske du endda ved, hvordan hun vil reagere i forskellige situationer.

Måske du endda kan forestille dig, hvad hun vil svare, hvis du stiller hende et spørgsmål. På den måde vil hun altid være en del af dig.

De allerbedste tanker til dig og din oldemor. Jeg håber, du kan bruge mit svar. Har du brug for en snak, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 111611.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat