Kære pige på 13 år
Mange tak for dit brev. Det er godt, at du har skrevet, for jeg kan virkelig godt forstå, at du er rigtig ked af situationen.
Jeg kan sagtens forstå, at du føler dig trampet på, sådan som du oplever, at dine grænser bliver overskredet. Måske vil det være en trøst for dig at vide, at det, som du oplever, også sker for en del andre unge.
Jeg er imponeret over, hvor flot du håndterede det, efter at billederne kom frem første gang: Du lærte af din fejl, lagde det bag dig og kom videre. Det synes jeg virkelig var godt gået. Vi begår alle fejl, og det er vigtigt, at vi lærer af dem, men samtidig tilgiver os selv. Så bliver det nemmere at komme videre. Måske vil du en dag også tænke tilbage på det, der fylder rigtig meget lige nu, og føle, at du er kommet videre…?
Du fortæller, at din far har anmeldt det og skrevet til skolen, og selv om det ikke har fået det til at stoppe, synes jeg, at det er rigtig godt, at du har din far med i dette her. Det er nemlig vigtigt at få inddraget nogle voksne, når man oplever den slags, som du gør.
Du har brug for opbakning på din skole, og de voksne skal give dig den opbakning. Selv om delingen af nøgenbillederne sker uden for skoletiden, påvirker det jo, hvordan du har det ovre i skolen, og du oplever, at de andre elever taler om det på skolen. Derfor er det de voksnes ansvar at hjælpe med at stoppe den mobning, som finder sted.
Hvis du ikke allerede har gjort det, er det vigtigt, at du får talt med en af lærerne om det, der sker, og hvordan du har det med det. Hvis du ikke har lyst til at tale med en lærer, kan du også opsøge skolens sundhedsplejerske eller skolepsykolog og bede om at få en snak. Det kan være godt at få lov at sige højt, hvor ked af det og frustreret, man er – og måske har læreren, sundhedsplejersken eller skolepsykologen en idé til, hvordan tingene kan blive bedre…
Jeg har også et par idéer til, hvordan tingene måske kan blive bedre.
I har anmeldt det, og det er rigtig godt, men vi ved af erfaring, at politiet desværre ikke kan gøre ret meget for at forhindre deling af den slags billeder. Måske er det også den besked, I har fået? Derfor tror jeg, at det bedste, du kan gøre, er at få hjælp fra voksne til at stoppe den mobning, som delingen af billederne har medført.
Du og din far kan f.eks. bede din lærer tage emnet ”digital mobning” op i klassen. På http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Born-medier/Digital-mobning-og-chikane.aspx#.VSRDOfmsXT8 kan du og din lærer finde inspiration til, hvad der er vigtigt at tage op i klassen. Måske har dine klassekammerater ikke tænkt over, at de ved at dele eller fortælle andre om billederne, faktisk er med til at mobbe dig – og så er det vigtigt, at de bliver klar over det. De skal også vide, at det er ulovligt at videresende andres billeder uden tilladelse.
Det kan også være, at dine klassekammerater godt er klar over, at de gør dig ked af det ved at gøre den slags. Hvis det er tilfældet, har I sandsynligvis et klassemiljø, hvor andre end dig før har været (eller måske stadig er) udsat for mobning, og så er det vigtigt, at din lærer også har fokus på det.
Derudover tror jeg, at det ville være godt, hvis læreren i 8. klasse (og muligvis flere andre klasser) tog en snak med eleverne om, hvordan de opfører sig. Det er de voksnes ansvar at stoppe mobningen – og det er også mobning, når de omtaler dig som luder eller andre grimme ting over for dine nye klassekammerater. Det må lærerne ikke lukke øjnene for. Hvis du og din far har svært ved at komme igennem med jeres budskab til skolen, kan din far prøve at ringe til ForældreTelefonen på telefon 35555557 for at få hjælp til at få dem til at forstå alvoren.
Måske ville det også gøre en forskel for dig, hvis historien om, hvordan nøgenbillederne i første omgang blev til, kom frem for de andre elever på skolen. Jeg synes, at det hører med til historien, at billederne var tiltænkt en kæreste, og at du følte dig presset til det, plus at de kun blev offentliggjort, fordi en ven hackede din Facebook. På den måde får de andre elever måske øjnene op for, at du virkelig er ked af, at billederne er kommet frem, og at det i princippet lige så godt kunne ske for dem selv en dag. Det, du har været udsat for, har intet at gøre med at være billig eller være en luder, og det er rigtig vigtigt, at de forstår det. De er nødt til at forstå, at det handler krænkelse og ulovlige handlinger, som de selv er medvirkende til.
Her til sidst vil jeg bare fortælle dig, at jeg synes, at du skal fortælle en voksen, at du er så ked af det, at du kan få følelsen af bare at ville dø. Det kan være din far eller måske den person på skolen, som du vælger at snakke med. Du er også altid meget velkommen til at ringe eller chatte med BørneTelefonen. Telefonnummeret er 116111, og genvejen til chatten finder du på vores hjemmeside. Vi vil meget gerne støtte dig igennem hele denne situation, så du kommer styrket ud på den anden side.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
