Kære pige,
Tusind tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, du er træt af at gemme dig - og af at føle dig “nervøs” eller “bange”. Jeg håber, mit svar hjælper dig.
Når man er i din alder, er det helt normalt at føle sig usikker nogle gange. Nogen føler sig tit meget usikker, mens andre måske bare føler sig usikker en sjælden gang imellem. Selvom det ikke er så rart at have det sådan, er det faktisk en helt normal følelse. Især i puberteten/teenageårerne. Du ved det måske allerede, men når man er i puberteten/teenage-alderen, er man for alvor i gang med at udvikle sin identitet, at udvikle sig fra barn til voksen, og man er enormt bevidst om, hvad andre tænker og tror om en. Man kommer måske tit til at sammenligne sig selv med andre, og man vil måske allerhelst bare gerne være ligesom de fleste andre. Hvis man skiller sig ud på nogle områder, kan man føle, at man er helt forkert. Måske genkender du noget af det?
Når jeg snakker med andre, som har det sådan, plejer jeg at fortælle dem (som jeg også lige har skrevet det til dig), at det faktisk er helt normalt at have det sådan – og mange af dem, man kender, går helt sikkert også rundt med nogle af de samme tanker og følelser. Det betyder selvfølgelig ikke, at det så ikke er svært at gå rundt og have det sådan. Derfor er det altid en god idé at finde en at snakke med det om. Hvis man taler godt med sin mor eller far, kunne det være dem, man talte med, men det kan også være, at man har mere lyst til at tale med en veninde eller en helt anden voksen. Det vigtige er, at man får sagt nogle af de tanker, man har, højt – og så finder man næsten altid ud af, at man slet ikke er så “forkert” eller “anderledes”, som man måske går rundt og tror.
Men når jeg læser dit brev, tænker jeg også, at det lyder som om, du bruger lidt flere kræfter end de fleste andre på at tænke over dig selv – og på hvordan andre mon ser på dig. Det betyder ikke, at du er alene om at have det sådan, men det kræver måske lige lidt ekstra støtte eller hjælp at lære at tænke lidt anderledes om sig selv – og andre.
Du har været virkelig god til at fortælle om dine tanker og følelser i dit brev - kunne du have mod på også at tale med en voksen, som er tæt på dig, om de ting, du har skrevet til mig? En voksen vil nemlig kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre, når du er sammen med andre eller når du møder andre unge mennesker på gaden. Hvis du f.eks. har mod på at tale med din mor eller far, kan det være, at de kan gå med dig til lægen, så I kan høre hans/hendes forslag til, hvad der mon kan hjælpe dig med at blive lidt mere selvsikker og tryg og mindre bekymret om, hvad andre nu går og tænker om dig.
Det lyder nemlig rigtig hårdt at gå rundt og have det sådan, og jeg tænker, at du må bruge rigtig meget energi på at gå og “gemme dig” – måske bruger du så meget energi på alle dine tanker, så du er helt træt og drænet, når du kommer hjem fra skole?
Hvis det gør samtalen lidt lettere for dig, kan du evt. vise dit brev sammen med mit svar til den person, du gerne vil tale med. Hvis du ikke synes, du taler godt med dine forældre, kan det også være en lærer fra din skole, en moster, en storesøster eller en storebror eller måske en venindes mor.
Du er også meget velkommen til at ringe, SMS’e eller skrive ind til BørneTelefonen og snakke lidt mere om det hele. Så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig lidt videre.
Pas rigtig godt på dig selv.
De kærligste tanker og hilsner
BørneTelefonen
